Kommentar: Et unikt tilskudssystem
Af Jørgen Jørgensen, direktør for Lægemiddelindustriforeningen Indretningen af det danske tilskudssystem er unikt. Tilskud til medicin gives ud fra ønsket om at støtte patienter økonomisk, der er ramt af sygdom og derfor har et behandlingsbehov. Filosofien er, at ingen patient skal afstå fra at blive behandlet af økonomiske grunde. Det danske tilskudssystem er bygget op således, at de patienter, der har det største behov, får den største støtte. Har man et forbrug på under ca. 500 kr. om året, skal patienten betale hele beløbet selv. Derefter kan der opnås stigende tilskud. Patienter med et forbrug over ca. 30.000 kr. kan få op til 100 pct. tilskud. Lægemiddelstyrelsen holder regnskab med, hvad hver enkelt borger bruger. Nå patienten går på apoteket med sin recept, får hun/han samtidig udleveret en udskrift fra det såkaldte CTR-register. Her registreres alle borgeres forbrug af den medicin, som er optaget på tilskudslisten (tilskudsberettiget medicin). Det er altså IKKE erhvervsstøtte – eller tilskud til bestemte produkter. Der gives tilskud til behandling eller forebyggelse af sygdomme. En lang række lægemidler er ikke optaget på tilskudslisten. Her skal patienten betale hele udgiften selv, uanset hvor meget patienten bruger og har behov for. Særligt vanskeligt er det at få optaget nye produkter på listen, da myndighedernes holdning er meget restriktiv. Fra Lifs side har vi utallige gange opfordret til, at man reviderer de kriterier, der gælder for at få produkter optaget på tilskudslisten. Den betænkning, der lige er blevet offentliggjort af sundhedsministeren, handler ikke meget om det spørgsmål, men derimod meget om, hvordan det offentlige kan spare penge. Når Lif interesserer sig for tilskudssystemet, er det fordi spørgsmålet, om tilskud eller ej har stor betydning for konkurrencen på markedet for medicin, netop fordi der kan være stor forskel på, hvad patienten selv skal betale. Både patienten - og lægen som er patientens advokat - har et ønske om at reducere patientens egenbetaling og derfor primært anvende de præparater, der er optaget på tilskudslisten. Hvis et lægemiddel ikke optages på tilskudslisten opstilles der en barriere for patientens brug af lægemidlet, da der er tale om fuld eller en højere brugerbetaling. Når man foreslår at ændre tilskudssystemet, så patientens tilskud beregnes ud fra den billigste kopi, og ikke som i dag ud fra den laveste europæiske gennemsnitspris, er det fordi, man fra samfundets side ikke længere finder det rimeligt at yde et højere tilskud til patienter, der ikke ønsker at anvende det billigste produkt på markedet. Budskabet er klart til patienterne: hvis et dyrere produkt ønskes, da må patienten selv betale merudgiften. Debatten om tilskudssystemet drejer sig derfor om og med hvor meget samfundet økonomisk vil støtte patienter, der har behov for behandling med lægemidler. |
Print
