Automatreaktion blokerer for visioner
Af Jan Hylleberg, vicedirektør Lægemiddelindustriforeningen
20. marts 2006
Forsvaret af apotekermonopolet skygger for moderne medicinudlevering, og derfor er apotekernes rolle i distributionen og udleveringen af lægemidler atter til debat. Ikke på grund af manglende effektivitet eller sikkerhed, men alene på grund af uhensigtsmæssige økonomiske interesser, der ikke nødvendigvis er sammenfaldende med patienternes interesser.
Spørgsmålet er igen anvendelsen af rabatter mellem grossister og apotekere. Det er på mange måder ærgerligt, at den debat er nødvendig, fordi det skaber tvivl om, hvorvidt patienterne får præcis den medicin, de har behov for.
Det er ærgerligt, at vi er nødt til at have en sådan diskussion om rabatter, når de fleste af de aktører, der er involveret i samhandelen, helst så problemet fjernet og endvidere klart har signaleret en vilje til at finde de nødvendige løsninger, herunder også hvordan en økonomisk hensigtsmæssig distribution kan opretholdes.
I stedet for at alle aktører i fællesskab formulerer en vision og målsætning for kvaliteten og formen af den moderne medicinudvikling, føler vi, at Indenrigs- og Sundhedsministeriet sammen med Apotekerforeningens formand, Niels Kristensen, er tvunget ud i et forsvar for apotekermonopolet, der på grund af rabatterne samtidig svækker tilliden til den faglighed og uvildighed, alle må forvente har højeste prioritet på apoteket.
Vi har alle brug for apoteket og den faglige rådgivning, og der er rige muligheder for at placere apoteket langt mere centralt i forbindelse med f.eks. forebyggelse og korrekt medicinanvendelse, end tilfældet er i dag.
Der er foretaget mindre tiltag i den retning. I tidligere politiske forlig er rådgivningen på apoteket placeret i en mere central rolle, for eksempel hvad angår bedre astmabehandling og muligheden for rygestop.
Fremtiden byder på flere muligheder i samme retning. Der er mulighed for at inddrage apoteket endnu mere centralt i den kommunale forebyggelse og sundhedsfremme, og der bør kunne opnås enighed om at give det lokale apotek mulighed for at afholde temadage og borgermøder om sundhedsspørgsmål.
Apotekets mulige rolle kan med god mening skrives direkte ind i de sundhedsplaner, der er under udarbejdelse i de nye kommuner. Hvorfor for eksempel ikke give apoteket en central rolle i kontrollen af medicineringen på plejehjem. Så kunne vi måske undgå de mange historier om nye problemer i medicinhåndteringen.
En liberalisering af apotekernes varesortiment og åbningstider kan være en anden måde at placere apotekerne i en anden rolle end den, de fleste oplever i dag. Således vil en afskaffelse af de restriktioner, der er for varer og ydelser i dag, give apotekerne nye muligheder for at agere på markedsbetingelser, samtidig med at kunderne vil kunne opleve en bedre service.
Et andet initiativ til modernisering kunne indebære, at det også blev muligt at åbne for en mere kundeorienteret butiksindretning. Det kunne give de apotekere, der ønsker det, mulighed for at indføre en selvvalgsstruktur for håndkøbslægemidler. Det vil sige, at apotekets kunder opnår mulighed for selv at vælge, hvilke håndkøbslægemidler der ønskes, sådan som det i dag er muligt i alle de øvrige nordiske lande. Og er apotekets kunder i tvivl om noget, kan de fortsat spørge om råd og vejledning hos apotekspersonalet.
Apoteksområdet indeholder et stort udviklingspotentiale til gavn for patienterne. Alligevel skal vi endnu engang igennem en ufrugtbar ”systemdiskussion” om rabatter. Ja, rabatter udgør en stor del af apotekernes overskud i dag, men når der som beskrevet ovenfor er flere muligheder for at se på, hvordan apotekerne økonomisk kan holdes skadefri ved et rabatforbud, hvorfor skal vi så ikke udvikle sektoren til glæde og gavn for alle dem, der er afhængige af apotekets uafhængige og faglige rådgivning?
|
Print
