Trombolysebehandling til apopleksipatienter: Desværre forbigås risikoen for skader og dødsfald
Af Jens Kr. Gøtrik, Medicinaldirektør, Sundhedsstyrelsen
"Lægemiddelindustriforeningen håber, at sundhedspolitikerne også inden for andre områder vil arbejde systematisk for at få indført den nyeste og bedste medicinske teknologi – til gavn for de danske patienter."
Sådan hedder det i industriforeningens nyhedsbrev, der blev sendt ud i går.
Jeg forstår godt foreningens interesse i at argumentere for trombolyse og dens glæde over de 65, der årligt vil undgå livslang invaliditet. Men det er skuffende og beklageligt, at Lægemiddelindustriforeningen - som i hvert fald bør vide besked - ikke fortæller sundhedspolitikerne, at ca. 35 patienter vil få en hjerneblødning pga. trombolysebehandlingen, heraf vil ca.15 dø.
Tallene stammer fra Dansk Neurologisk Selskab og baserer sig på en Cochrane rapport fra 2002.
I en opdateret Cochrane rapport fra 2003 konkluderes det, at nettogevinsten ved trombolyse bl.a. dækker over flere dødsfald efter 7-10 dage og flere hjerneblødninger blandt de trombolysebehandlede. Cochrane har over for Sundhedsstyrelsen bekræftet, at der siden ikke er kommet nye data, der giver anledning til at ændre konklusionerne i rapporten.
Forhåbentlig husker de læger, der behandler, at informere patienter og pårørende om både fordele og ulemper. Det har de pligt til.
Lad mig også minde om proportionerne: Et sted mellem 12.000 og 14.000 mennesker i Danmark rammes hvert år af apopleksi. Tilbud om trombolyse vil være relevant for ca. 500. Der er rigtigt, at det synes at være videnskabeligt dokumenteret, at ca. 65 patienter kan undgå varige handikap, hvis der kan etableres en infrastruktur, der muliggør behandling af de rette patienter inden for et tidsvindue på 3 timer. Men det er anerkendt, at det er svært at finde dem, der kan have gavn af behandlingen, og dermed undgå at behandle dem, der vil tage skade af behandlingen og i værste fald dø af den.
Ingen behandling er en ø. Heller ikke trombolyse. Så med i overvejelserne må også, at sundhedsvæsenets basale tilbud til alle apopleksipatienterne er optimeret. Det er indlysende, at selv små gevinster for mange tæller mere end små gevinster for få. Det er altså nødvendigt, at vi sikrer, at etablering af trombolyse til relativt få ikke medfører, at vi mister fokus med hensyn til at vedligeholde og udvikle det basale tilbud til alle apopleksipatienter. Her kan det jo blive et spørgsmål om at prioritere økonomi og knappe personaleresurser.
Det er blandt andet derfor, og ikke mindst på grund af en række andre uafklarede spørgsmål vedrørende trombolyse til apopleksipatienter, Sundhedsstyrelsen har været tilbageholdende med at frigive behandlingen til almindelig rutinebrug.
|