 |
|
Store regionale forskelle i gennemsnitlig levealder i Danmark
14. november 2006
De danske sundhedsresultater er ikke placeret blandt ”verdens bedste”, og det er specielt borgerne i de fattigste kommuner, der betaler prisen. I Søllerød bliver borgene gennemsnitligt ca. 80,3 år, i Herning 73 år, mens de i Albertslund må nøjes med gennemsnitligt 66,7 år. Prisen er altså op til 13,6 år!
Selvom Danmark er et af de lande, der tegner sig for den største lighed på verdensplan, så er kløften mellem rig og fattig markant. Det har sundhedsmæssige konsekvenser for danskerne. Men konsekvenserne er afhængige af, hvilken kommune du bor i.
Danskere bliver i gennemsnit 77,6 år ifølge den nyeste statistik fra OECD. Det placerer Danmark i bunden af ranglisten over middellevealderen i Europa. Kun portugiserne lever kortere tid end danskerne. Middellevetidsudvikling er en international målestok for en nations sundhedstilstand og afspejler derfor sædvanligvis nogle underliggende sundhedsmæssige problemer i befolkningen. Derfor er det alarmerende, at der er tre års forskel på middellevetiden i Danmark i forhold til eksempelvis Island og Sverige, hvor levealderen er oppe på 80 år.
Inden for landets grænser er forskellen langt større. I Søllerød og Gentofte bliver indbyggerne gennemsnitligt over 80 år, mens indbyggere i Frederikshavn og Næstved i snit lever 74,7 år. Lavest gennemsnit findes i Albertslund, Vallensbæk og Ishøj, hvor borgerne gennemsnitligt bliver under 70 år.
Hvor bor du? Klik her og se hvor gammel du kan forvente at blive i din kommune.
Sundhedstjek kan øge vor sundhedstilstand
Forklaringen kan ifølge adm. direktør i Lægemiddelindustriforeningen Ida Sofie Jensen hænge sammen med den stigende ulighed mellem de velstillende og de mindre velstillede i det danske samfund.
»Hvis den sociale ulighed skal udlignes, skal alle sikres en bedre livskvalitet med lige adgang til sundhedsydelser. At de velstillede danskere lever længere end de knapt så velstillede er næppe en overraskelse for nogen,« siger Ida Sofie Jensen og fortsætter »Økonomisk velstillethed betyder ofte, at man er mere opmærksom på at blive henvist i tide og har overskud til at stille krav til behandlingens kvalitet. De velstillede borgere afkræver systemet mere.«
»Det bør være sådan, at uanset i hvilken kommune og hvilken landsdel en borger bor i, så skal vi alle have samme adgang til den samme sundhedsservice, og et af de sundhedstilbud, som det bør sikres, at alle relevante grupper tilbydes, uanset bopæl og indkomst, er et årligt sundhedstjek,« siger Ida Sofie Jensen og fastslår samtidig, at sundhedstjekket skal benyttes til at formulere konkrete målsætninger både for den enkelte patient og den danske sundhedspolitik.
»Manglen på konkrete målsætninger er netop en af de væsentligste årsager til den ulige adgang til behandlingstilbud og de store forskelle i den gennemsnitlige alder i kommunerne. Vi er nødt til at sætte mål og rammer for vort sundhedssystem. Det er ikke nok at lave flerårige planer, der først træder i kraft engang i fremtiden, « siger Ida Sofie Jensen og advarer dermed også mod opdeling af de fem regioner i stærke og svage regioner.
Lif vil i den løbende dialog med politikere og myndigheder rejse debatten om konsekvenserne af uligheden.
m/m
 |
|
Fakta: Kampen mod ulighed er allerede på den politiske agenda »Vi vil komme med et samlet bud på, hvordan vi bekæmper uligheden. Og ikke kun økonomisk ulighed. Vi skal tættere på at forstå uligheden på sundhedsområdet, på uddannelsesområdet og på mulighedsområdet. Danskerne er ikke så lige, som vi gerne vil have dem til at være, og det er en kæmpe opgave at bryde den negative sociale arv i Danmark.« Helle Thorning-Schmidt, formand for Socialdemokraterne Politiken 22. september 2006
”Vi ønsker ikke et todelt samfund med en elite, der kan klare det hele, og en restgruppe, som hele tiden er udsat for stor ledighedsrisiko og sociale problemer. Det hører med til at have et stærkt samfund med en stærk konkurrenceevne, at der er en sammenhængskraft, og at der ikke er for stor social og økonomisk ulighed.”
Nye mål Regeringsgrundlag, februar 2005
 |
 Print
|
