Forside
Sitemap Links Kontakt English

Forside

Nyheder

Sundhedsforum

Sundhedsforskning

Om Lif

Etik og regler

Presserum

Publikationer

LifTV

Avisen medicin&mening

Tilmelding til medicin&mening /brief

Tilmelding til Lifs nyhedsservice

3.04 Substitution af lægemidler

Substitution (erstatning) betyder, at apoteket skal informere patienten om den billigste substituerbare medicin, der indholdsmæssigt er identisk med det lægemiddel, lægen har ordineret.
 
De eksisterende regler for substitution af lægemidler i Danmark har været medvirkende til, at vi i Danmark har et af de største markeder for generiske lægemidler (kopiprodukter) i Europa, og at dette muliggør en løbende introduktion af nye behandlinger til gavn for både patienter og den offentlige sygesikring.
 
På den anden side må man ikke ukritisk indføre generelle substitutionsordninger. Ethvert lægemiddel skal vurderes ud fra konkrete sundhedsfaglige vurderinger baseret på stringent og faglig dokumentation, før det kan besluttes, om det er substituerbart. Sådanne vurderinger må gå et skridt videre end de nuværende regler for bioækvivalens, der har at gøre med lægemidlets optagelse i kroppen.
 
Undersøgelser af bioækvivalens har til formål at dokumentere, at lægemidlet optages i samme omfang og med samme hastighed fra såvel original som kopi, og at dokumentere, at kopiprodukter ikke afviger betydende fra originalen. Resultaterne af bioækvivalens er i lighed med al anden klinisk dokumentation et gennemsnit for populationen. Enkelte vil derfor kunne opleve forskelle mellem kopiproduktet og originalen.
 
Lif mener,
  • at generisk substitution øger risikoen for dårlig compliance pga. de hyppige præparatskift, hvorfor reglerne nøje bør følges,

  • at omkostninger forbundet med den øgede usikkerhed som følge af ekstra henvendelser til læge og/eller apoteket bør analyseres nærmere,

  • at indførelse af analog substitution vil forringe lægens behandlingsvalg og er i strid med patienternes interesser.




 Print
DLI DLI MI LIF Uddannelse LIF Udstilling
DNF - Bestil et foredrag IFPMA Mennesker og Medicin
Medicademy Promedicin.dk Minmedicin.dk

Lif   |   Lersø Parkallé 101   |   2100 København Ø   |   Tlf. 39 27 60 60   |   Fax 39 27 60 70   |   E-mail: info@lif.dk|   Webmaster: info@lif.dk