3.04 Substitution af lægemidler
Substitution (erstatning) betyder, at apoteket skal informere patienten om den billigste substituerbare medicin, der indholdsmæssigt er identisk med det lægemiddel, lægen har ordineret.
De eksisterende regler for substitution af lægemidler i Danmark har været medvirkende til, at vi i Danmark har et af de største markeder for generiske lægemidler (kopiprodukter) i Europa, og at dette muliggør en løbende introduktion af nye behandlinger til gavn for både patienter og den offentlige sygesikring.
På den anden side må man ikke ukritisk indføre generelle substitutionsordninger. Ethvert lægemiddel skal vurderes ud fra konkrete sundhedsfaglige vurderinger baseret på stringent og faglig dokumentation, før det kan besluttes, om det er substituerbart. Sådanne vurderinger må gå et skridt videre end de nuværende regler for bioækvivalens, der har at gøre med lægemidlets optagelse i kroppen.
Undersøgelser af bioækvivalens har til formål at dokumentere, at lægemidlet optages i samme omfang og med samme hastighed fra såvel original som kopi, og at dokumentere, at kopiprodukter ikke afviger betydende fra originalen. Resultaterne af bioækvivalens er i lighed med al anden klinisk dokumentation et gennemsnit for populationen. Enkelte vil derfor kunne opleve forskelle mellem kopiproduktet og originalen.
Lif mener,
- at generisk substitution øger risikoen for dårlig compliance pga. de hyppige præparatskift, hvorfor reglerne nøje bør følges,
- at omkostninger forbundet med den øgede usikkerhed som følge af ekstra henvendelser til læge og/eller apoteket bør analyseres nærmere,
- at indførelse af analog substitution vil forringe lægens behandlingsvalg og er i strid med patienternes interesser.
|
Print
