Forside
Sitemap Links Kontakt English

Forside

Nyheder

Sundhedsforum

Sundhedsforskning

Om Lif

Etik og regler

Presserum

Publikationer

LifTV

Avisen medicin&mening

Tilmelding til medicin&mening /brief

Tilmelding til Lifs nyhedsservice

3.06 Offentlige udbud duer ikke - og slet ikke i primærsektoren

Lif er grundlæggende af den opfattelse, at en dynamisk konkurrence sikrer de bedst mulige vilkår for alle på lægemiddelmarkedet. Derfor mener foreningen heller ikke, at offentlige udbud på medicinområdet medvirker til at sikre de rette markedsvilkår.
 
Lif anerkender forventningen om, at man på sygehusområdet har kunnet opnå ”besparelser” ved storindkøb under rammerne af EU's udbudsdirektiver, men konstaterer også, at disse naturligvis ydes under de helt specielle vilkår, der kendetegner den del af lægemiddelmarkedet.
 
Lif tager afstand fra tankerne om, at medicin i primærsektoren sendes i offentligt udbud, hvor kun vinderen af udbudsrunden opnår retten til salg eller retten til offentligt tilskud. Lif mener, at der med sådan en model sker en uheldig sammenblanding af prissætningen og tilskudsreglerne, og på samme tidspunkt vurderes en sådan ordning at være i strid med EU-lovgivningen.
 
En sådan model vil på sigt udelukke enhver form for konkurrence. Når først et produkt er ude af markedet, er det yderst tvivlsomt, om det fortsat vil blive markedsført. Resultatet er i sidste ende en lang række midlertidige produktmonopoler.
 
Dertil kommer den væsentlige risiko for uheldige konsekvenser for sundhedstilstanden, når patienter af forskellige årsager ikke kan anvende det vindende produkt, og der er væsentligt færre produkter at vælge imellem, eller de evt. er trukket fra markedet.
 
Lif mener,
  • at offentlige udbud af lægemidler i primærsektoren, hvor kun vinderen af udbudsrunden opnår retten til at sælge medicinen, skævvrider konkurrencen og prissætningen,

  • at patienternes sundhedstilstand vil være truet, hvis det ordinerede lægemiddel ikke kan tåles, og udbuddet på markedet er begrænset.



 Print
DLI DLI MI LIF Uddannelse LIF Udstilling
DNF - Bestil et foredrag IFPMA Mennesker og Medicin
Medicademy Promedicin.dk Minmedicin.dk

Lif   |   Lersø Parkallé 101   |   2100 København Ø   |   Tlf. 39 27 60 60   |   Fax 39 27 60 70   |   E-mail: info@lif.dk|   Webmaster: info@lif.dk