 |
|
3.17 Patent på stamceller og gener
Patenter er et væsentligt og helt nødvendigt redskab til at fremme forskning og udvikling og er derfor også en indirekte tilskyndelse til at udføre forskning i genteknologi. For mange virksomheder, der udfører en sådan forskning og udvikling, er det helt afgørende at kunne opnå patent for herigennem at beskytte sine forskningsresultater mod andres udnyttelse. Det er samtidig også den økonomiske forudsætning for, at den enkelte virksomhed kan fortsætte sin forskning, som i sidste ende også kommer samfundet til gode.
Når det drejer sig om patenter på humane gener og stamceller, er der – ud over de rent praktiske forhold – også nogle særlige etiske forhold, der skal iagttages. Det drejer sig om det enkelte menneskes værdighed. Det er i den forbindelse vigtigt, at der er klare regler om, hvad der kan patenteres. Det er i grænselandet mellem patentekspertisen og etikken, at misforståelserne opstår.
Der er i dag blandt de forskellige interessenter ingen klar og entydig forståelse af mulighederne inden for det nuværende patentsystem for at patentere humane gener og stamceller. Der er derfor behov for en fælles forståelse for at imødekomme de forskellige interessenters behov og bekymringer. Lægemiddelindustrien har et stort ansvar i processen med at etablere afvejede løsninger.
Stamceller
I dag er forskning i stamceller med mulighed for celletransplantation en lovende mulighed for at finde den bedste behandling af patienter. Forskning i humane stamceller er et vigtigt skridt mod udviklingen af nye behandlingsformer til for eksempel type 1 diabetes og Parkinsons syge.
Lif mener,
- at humane embryonale stamceller (også kaldet fosterstamceller) kun bør anvendes, hvis de samme videnskabelige resultater ikke kan opnås ved brug af humane voksne stamceller,
- at der kun bør anvendes humane embryonale stamceller fra tiloversblevne embryoner (befrugtede æg) fra behandling mod barnløshed, som er indhentet med frit og informeret samtykke,
- at flerpotente/sammenhængende stamceller fra fostre ikke bør være genstand for patentering. Metoder og processer for omdannelsen af umodificerede stamceller til modificerede celler til terapeutisk brug, voksne celler samt deres forstadier eller væv udviklet ved brug af forskningsprotokoller bør kunne patenteres.
|
|
Humane gener
Humane gener (DNA-sekvenser) er vigtige arbejdsredskaber til udvikling og produktion af nye lægemidler til behandling af sygdomme, det ikke har været muligt at behandle tidligere, eller til udvikling af bedre lægemidler til eksisterende behandlinger. Som eksempel kan nævnes, at indføring i en bakteriecelle af det humane væksthormongen har muliggjort en sikker produktion af væksthormon uden risiko for Creutzfeld Jacobs sygdom. Et andet eksempel er identifikation af variationer af humane gener, som har betydning for udvikling af en sygdom og dens behandling, og som forventes at blive et gennembrud inden for individuel tilpasset behandling.
En anden lovende, fremtidig medicinsk behandling er genterapi, hvor det raske DNA fra et menneske indføres i en patients krop for at reparere det ikke funktionsdygtige gen, for eksempel i en patient med blødersygdom, som ikke kan producere FVIII til at størkne, eller en type 1 diabetiker, som ikke kan producere insulin. Brug af DNA fra mennesker er således vigtig ved behandling af patienter.
Det er i den forbindelse vigtigt at understrege, at det ikke er opdagelsen af genet, der bevirker, at genet kan patenteres, men de resultater, der er opnået ved forskningen på grundlag af genet. Der foretages en isolering af genet uden for kroppen – for eksempel ved en blodprøve eller vævsprøve – som således kan fremstilles syntetisk, hvorved det bliver muligt at masseproducere genet til brug for fremstilling af et lægemiddel. Patentet giver altså ikke nogen som helst rettigheder over genet, der befinder sig inde i det enkelte menneske.
Lif mener,
- at hverken menneskekroppen, såvel som forstadier hertil, bør søges patenteret,
- at den simple opdagelse af menneskekroppens dele inklusive gener (DNA-sekvenser) og delsekvenser ikke skal kunne udgøre en patenterbar opfindelse i sig selv,
- at patenter på isolerede humane gener (DNA-sekvenser) kun bør kunne opnås, såfremt patentindehaveren har vist en praktisk og kommerciel anvendelse af opfindelsen,
- at patenter på humane gener ikke bør blive misbrugt til at hæmme forskning og udvikling og forhindre den frie, ikke-kommercielle forskning. Genpatenter bør ikke udnyttes til skade for almenvellet eller stå i vejen for udnyttelse af nye diagnose- og behandlingsmetoder,
- at DNA-sekvenser fra mennesker bør være tilgængelige for ikke-kommercielle formål i overensstemmelse med udviklingen af biomedicinsk forskning. I tilfælde af licensaftaler til forskningsformål bør licensen være tilgængelig på en non-eksklusiv og ikke-diskriminerende basis samt på basis af rimelige betingelser i overensstemmelse med udviklingen af biomedicinsk forskning,
- at regulering af genteknologi bør foretages af det videnskabsetiske komitésystem.
|
 Print
|
