Forside
Sitemap Links Kontakt English

Forside

Nyheder

Sundhedsforum

Sundhedsforskning

Om Lif

Etik og regler

Presserum

Publikationer

LifTV

Avisen medicin&mening

Tilmelding til medicin&mening /brief

Tilmelding til Lifs nyhedsservice

3.19 Kopimedicin har naturlig plads på markedet

Kopimedicin er en kopi af et originalt lægemiddel. Kopiproduktet kan produceres og sælges, når patentet på det originale produkt udløber.
 
Lægemidler der er beskyttet af patent er nyudviklede lægemidler og betegnes ofte originale lægemidler
 Det vil sige at det pågældende lægemiddel er det første af sin slags (nyt aktivt stof) der anvendes til behandling af en given sygdom, og dermed også som hovedregel omfattet af patentbeskyttelse.
 
Forudsætningen for udviklingen af nye lægemidler og behandlingsterapier er en tilstrækkelig patentbeskyttelse. Når et patent udløber er det derfor også lige så naturligt at det lovligt kan kopieres, produceres og distribueres af andre godkendte producenter. Kopimedicin kaldes også generiske lægemidler. Ofte vil flere virksomheder kopiere de originale lægemidler på samme tid. Kopimedicin må ikke forveksles med forfalskede lægemidler
 
Kopimedicin indeholder samme aktive stof, og i samme mængde, som de originale lægemidler, men fordi udviklingsomkostningerne allerede er afholdt, vil kopimedicin typisk være væsentligt billigere end de originale produkter. Da lægemidler indeholder forskellige tilsætningsstoffer og hjælpestoffer ud over det aktive stof kan patienter opleve forskellig effekt og/eller bivirkninger ved brug af kopimedicin.
 
Apoteket skal som hovedregel udlevere det billigste lægemiddel, original eller kopieret, med mindre lægen har anført andet på recepten. Indretningen af tilskudssystemet betyder, kombineret med den  skarpe konkurrence på lægemiddelområdet,  at patienterne vil komme til at opleve at de fra gang til gang må skifte mellem kopimedicin fra forskellige kopiproducenter. Tilskudsreglerne muliggør, at patienter der ikke kan tåle det billigste lægemiddel kan få et forhøjet tilskud efter ansøgning til Lægemiddelstyrelsen. 

Lif mener,
  • at det er naturligt at kopimedicin overtager en væsentlig del af markedsandelen efter patentudløb,

  • at anvendelsen af den billigere kopimedicin giver et øget økonomisk råderum til at indføre nye lægemidler og behandlingsterapier,

  • at unødvendige skift mellem forskellige lægemidler bør aktivt søges begrænset  med nye regler mod bagatelagtige prisændringer samt større krav til virksomhedernes leveringsevne.




 Print
DLI DLI MI LIF Uddannelse LIF Udstilling
DNF - Bestil et foredrag IFPMA Mennesker og Medicin
Medicademy Promedicin.dk Minmedicin.dk

Lif   |   Lersø Parkallé 101   |   2100 København Ø   |   Tlf. 39 27 60 60   |   Fax 39 27 60 70   |   E-mail: info@lif.dk|   Webmaster: info@lif.dk