• at genetiske faktorer har indflydelse for vores trivsel, men eftersom danskere og svenskere i århundreder har blandet gener igennem diverse krige og besættelser, giver dette næppe en eksklusiv dansk tilfredshedsoplevelse,
  
  
• at tilfredsheden heller ikke kan begrundes med den danske madkultur, eftersom Danish cuisine er et nærmest selvmodsigende begreb,
  
  
• at børn og ægteskab normalt er associeret med tilfredshed, men de gode danske statistikker på dette område ødelægges af, at Danmark tager førerpositionen med hensyn til skilsmisser, og at nye forskningsresultater viser, at tilfredsheden specielt for kvinders vedkommende falder efter fødslen af barn nummer to,
  
  
• at tilfredsheden desuden generelt er højere i protestantiske lande – men heller ikke med hensyn til at misligholde kirkegangen adskiller Danmark sig fra Sverige, og
  
  
• at vi derudover hører til et af de lande, der har det højeste niveau af rygning og alkoholindtagelse, og eftersom disse to faktorer normalt er forbundet med lav trivsel, kan dette heller ikke være årsag til vores store tilfredshed (med mindre deltagerne i undersøgelsen – eventuelt som følge af Danish cuisines obligatoriske øl og akvavit – har været påvirkede under Eurobarometer-interviewene).

To faktorer forklarer danskernes store tilfredshed med tilværelsen
Forskergruppen har på baggrund af materialet fundet frem til to faktorer, som forklarer danskernes store tilfredshed med tilværelsen. Den ene er fodboldtriumfen fra 1992, hvor vi vandt europamesterskabet i fodbold. Med udgangspunkt i Tysklands VM-sejr i 1954 og den efterfølgende opblomstring i den traumatiserede nationalmentalitet mener sociologer, at sådan sejre kan tilføre et fællesskab et nærmest permanent forhøjet selvtillid – og ifølge Eurobarometers målinger har danskernes tilfredshed med tilværelsen ligget på et ekstraordinært højt niveau siden 1992, således at omtrent to tredjedele af befolkningen i dag betegner sig selv som tilfredse.
 
Den anden forklarende faktor er danskernes konstant lave forventninger til fremtiden, som gør, at vi år for år bliver glædeligt overraskede over, at det hele ikke er så galt alligevel: ”… if the expectattions are unrealistically high they could also be the basis of disappointment and low life satisfaction…..Danes have consistently low (and indubitably realistic) expectations for the year to come…”. Så ved konsekvent at sætte forventningerne til fremtiden lavt, løber vi danskere ikke nogen risiko ved at have taget glæderne på forskud.
 
Misforhold mellem sundhedstilstand og tilfredshed med tilværelsen
De lave forventninger forklarer også misforholdet mellem vor sundhedstilstand, som ikke ubetinget er noget at være tilfreds med, og vor generelle høje tilfredshed med tilværelsen: Når forventningerne til tilværelsen ikke er store, skal der ikke meget til at bringe glæde, og dét lever den danske sundhedstilstand og sundhedsvæsenet i høj grad op til.
 
Undtagen når danskerne selv skal fortælle om deres sundhed. Den selvoplevede sundhed er diametralt modsat den objektivt vurderede, men for begges vedkommende gælder, at et godt helbred er associeret med tilfredshed med tilværelsen: ”..Good health is associated with life satisfaction. If self reported health is considered, Danes  do well. When measured objectively, however, by diagnosed physical conditions and performance, the health of danes is mediocre..”.
 
Det er svært at være utilfreds med ”drengenes sejr” ved EM i 1992, men på sundhedsområdet bør vi vel nu begynde at stile lidt højere.
 

m/m
 
 
Hele artiklen fra British Medical Jopurnal kan læses her.