»Nu er det jo ikke sådan, at jeg har en mening om alt….«
6. februar 2007
Ordene er Jens Peter Vernersens, medlem af Folketinget for Socialdemokraterne, og netop udpeget til sundhedsordfører.
 Da Jens Peter Vernersen i slutningen af januar blev valg som ny sundhedsordfører, skrev et par af medierne, at nu havde Socialdemokraterne valgt en sundhedsordfører, som ikke vidste noget om sundhed. Det er Jens Peter Vernersen, der selv fortæller om den medieomtale, som andre nyudnævnte ordførere sikkert helst ville glemme. Men som den nyudnævnte sundhedsordfører selv fortsætter: »Så kan der jo ikke være så store forventninger, at man ikke kan leve op til det.«
Det er nu heller ikke rigtigt, at det er et ubeskrevet blad på sundhedsområdet, som skal varetage Socialdemokraternes sundhedspolitiske interesser. Flere år som lægdommer i Patientklagenævnet har givet viden om den del af sundhedsvæsenet, der ikke altid fungerer, og kendskab til, hvordan enkeltpersoner føler, der kommer i klemme - i eller imellem behandlingstilbud.
Det er heller ikke alle, der ved, at det var Jens Peter Vernersen, der med spørgsmålet "Vil ministeren oplyse, om regeringens kræfthandlingsplan med hensyn til behandlingstid er overholdt i den sag, der omtales i Dagbladet Holstebro-Struer den 16. maj på side 1 og 3….” i maj 2006 til indenrigs- og sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen var med til at få det, der siden skulle blive kendt som ”kræftsagen”, til at rulle i medierne.
Bulldog der bider sig fast i sagerne
Det er ikke nogen novice, der har overtaget posten som sundhedsordfører for Socialdemokraterne. Jens Peter Vernersen har siddet i Folketinget siden 1994, og både som skatteordfører og fødevareordfører har han sat markante aftryk i debatten og vist sin vilje til vedholdenhed, både når det angik TDC’s skattefradrag, og når det angik kvaliteten af fødevarekontrollen. En vedholdenhed, der i forbindelse med skiftet til sundhedsordfører betød, at Jens Peter Vernersen fik prædikatet ”bulldog’” sat på sig for sin evne til at bide sig fast i sagerne. Af natur er Jens Peter Vernersen dog ikke særlig brysk, og over for den lokale avis i Holstebro slår Vernersen da også prædikatet hen med en munter bemærkning: »Det er nok ikke nogen dårlig evne at have. Men jeg føler mig nu ikke som nogen bulldog. Jeg holder bare fast i sagerne.«
Nye udfordringer for sundhedspolitikken
Blandt de kommende opgaver på hele sundhedsområdet er opfølgningen på de fem nye regioner og deres arbejdsopgaver.
»Der forestår en stor opgave med at sikre, at regionerne kan løfte deres opgaver, og jeg kan forudse mange diskussioner med sundhedsministeren, for ministeren og regeringen har reelt påtaget sig et meget stort ansvar for økonomien i regionerne. Derfor er det heller ikke rigtigt, når regeringen hele tiden giver regionerne og amterne skylden for de opgaver, der ikke løses tilfredsstillende,« påpeger Jens Peter Vernersen og henviser samtidig til de øgede forventninger, som nye effektive behandlingsmetoder giver.
»Nye kirurgiske metoder betyder, at mange patienter kan indlægges, opereres og udskrives på samme dag. Det giver en række nye udfordringer. Samtidig tror jeg, at vi i den kommende tid kommer til at se på hele det medicinske område. Der er ikke plads nok på sygehusene. Det er ikke godt nok, at ministeren siger, at det er regionerne, der ikke har prioriteret området. Amterne og regionerne har prioriteret, så det kunne måles og vejes, altså operationerne. Det er ikke det samme som en bevidst nedprioritering af det medicinske område. Det skyldes en dårlig eller en stram økonomi i regionerne, og det kan føres tilbage til regeringen.«
Jens Peter Vernersen henviser blandt andet til en ny minianalyse fra Folketingets Økonomigruppe "Sundhedssektoren i Danmark", som viser, at særligt fra 1994 til 2004 stiger sundhedsudgifterne med større stigningstakt end årene før, og »det var jo under Nyrup-regeringerne,« pointerer Vernersen, og netop spørgsmålet om nytten af investeringer i sundhedsvæsenet optager sundhedsordføreren.
Systemet skal indrettes, så det virker
»Det er afgørende, at vi på danske hospitaler har behandling af høj kvalitet, både når det gælder kirurgisk og medicinsk behandling. Jeg kan ikke forlige mig med tanken om, at vi i Danmark ikke har et sundhedsvæsen blandt de bedste i verden. I et rigt land som Danmark bør vi have den ekspertise til rådighed, som gør eksempelvis behandling i udlandet overflødig,« fastslår Jens Peter Vernersen, samtidig med at han slår til lyd for, at patienterne skal have lov at stille krav.
»Vi må prøve at indrette systemet, så det virker. Jeg kan ikke forstå, at det skal være nødvendigt, at når man på den ene side betaler til den offentlige behandling også skal betale for en forsikringsordning. Forsikringer er dyre for den enkelte, og hvis det giver adgang til bedre behandling for de, der har råd, så giver det en social skævhed«.
Er det sværere at beskæftige sig med sundhedspolitik på grund af personsager?
»For mig er det helt afgørende, at sundhedspolitik ikke bliver et spørgsmål om enkeltsager. Hvis man skal løbe efter enhver sag, vil man bringe sig selv i en håbløs situation, men enkeltsager kan vise, hvor systemet ikke fungerer. Vore opgaver er derfor ikke at forfølge enkeltsager, men at være lovgivere.
Enkeltsager med borgere, der er kommet i klemme i sundhedsvæsenet, skal i stedet til Patientklagenævnet. Selvfølgelig er det et kompliceret område, fordi breve og telefonopkald ofte er fra syge mennesker. Da jeg tændte min computer før første gang, efter jeg var blevet valgt som sundhedsordfører, var det ligesom, man åbnede en sluse,« slutter Jens Peter Vernersen.
I de kommende måneder skal lovændringen om muligheden for erstatning til patienter med livstruende kræftsygdomme, som har været udsat for mangelfuld sagsbehandling i Sundhedsstyrelsen, vedtages. Den første sag er således en sag, som den nye sundhedsordfører kender fra flere sider.
m/m
|
Print
