Forside
Sitemap Links Kontakt English

Forside

Nyheder

Det mener Lif

Sundhedsforum

Sundhedsforskning

Om Lif

Etik og regler

Presserum

LifTV

Avisen medicin&mening

Tilmelding til medicin&mening /brief

Tilmelding til Lifs nyhedsservice

Publikationer

Mere optimal behandling med målrettet behandling

Øget fokus på den enkelte patients behov og særlige karakteristika er en forudsætning for kvalitet i den medicinske behandling af danske patienter. Med dette sundhedspolitiske udspil sætter Lif fokus på betydningen af individualiseret behandling i indsatsen over for stærke kroniske smerter.

Læs Lifs udspil om individualiseret behandling

Bedre kvalitet i depressionsbehandlingen

Op mod 250.000 danskere rammes hvert år af en depression og det skønnes, at omkring hver sjette dansker oplever at få en depression igennem livet. Depressionsområdet har derfor mere end nogensinde brug for et generelt løft. Lif udpeger i dette udspil fem overordnede udfordringer og mulige løsningsforslag, der alle kan bidrage til bedre kvalitet i opsporingen, diagnosticeringen og behandlingen af depression.

Læs Lifs udspil om bedre kvalitet i depressionsbehandling her

Mål og midler i indsatsen over for inflammatoriske gigtsygdomme

Alt for mange gigtpatienter mister deres tilknytning til arbejdsmarkedet. Godt 75.000 danskere lider af en inflammatorisk gigtsygdom. Med dette sundhedspolitiske udspil vil Lif inspirere til udvikling og forbedring af sundhedsvæsenets indsats og resultater.

Læs hele Lifs udspil om inflammatoriske gigtsygdomme her

Danskerne skal tilbydes effektiv rygeafvænning

Alle rygere, der ønsker at stoppe, skal tilbydes relevante og effektive rygeafvænningstilbud, og danske kliniske retningslinjer til sundhedspersonale om rygeafvænning skal opdateres med den nyeste viden på rygestopområdet.

Læs hele Lifs udspil om effektiv rygeafvænning her

Et sundhedspolitisk udspil fra Lif om depression

Omkring 400.000 danskere har eller har haft en depression inden for de seneste 12 måneder – men mindre end halvdelen oplever at få en optimal behandling. Det vil Lif have ændret med et nyt sundhedspolitisk udspil.

Læs hele Lifs udspil om depression her

Vacciner sikrer befolkningens sundhed

Danskerne bør tilbydes optimal beskyttelse mod sygdomme, der kan forebygges med vacciner. Et nyt forebyggelsespolitisk udspil sætter fokus på vacciner som effektiv forebyggelsesmetode.

Læs hele Lifs udspil om vacciner her

Kronisk Obstruktiv Lungesygdom

430.000 danskere lider af Kronisk Obstruktiv Lungesygdom (KOL), der hver dag koster 10 danskere livet. Sygdommen indebærer mange år med forringet livskvalitet og koster sundhedsvæsenet mindst tre milliarder kroner om året. Der bør derfor udarbejdes en forpligtende national handlingsplan for indsatsen over for KOL med betydelig vægt på forebyggelse og tidlig opsporing, mener Lif. Handlingsplanen bør indeholde nationale sundhedspolitiske mål for indsatsen, konkrete handlinger og øremærkede økonomiske ressourcer.

Læs Lifs udspil om indsatsen over for KOL her

Helbredstjek

Ingen danskere skal leve kortere eller have nedsat livskvalitet på grund af forebyggelige sygdomme. Det er Lifs sundhedsvision. Lif foreslår derfor, at alle danskere mellem 40 og 60 år hvert 3. år indkaldes til et helbredstjek.

Læs hele Lifs udspil om helbredstjek her


Blodtrykshandlingsplan

1 million voksne danskere har forhøjet blodtryk, men kun cirka halvdelen af dem er klar over det. Forhøjet blodtryk er årsag til alvorlige sygdomme som blodpropper, hjerneblødninger og hjerteproblemer. Derfor er der behov for at sætte målrettet og systematisk ind over for den udbredte forekomst af for højt blodtryk.

Læs blodtrykshandlingsplanen her

Type 2-diabetes 

Der bør udarbejdes en forpligtende national handlingsplan for indsatsen over for type 2-diabetes med vægt på forebyggelse og tidlig opsporing af sygdommen, mener Lif. 230.000 danskere lever i dag med diabetes, og næsten lige så mange skønnes at have sygdommen uden at vide det.  Derudover har 750.000 forstadier til diabetes. Type 2-diabetes udgør omkring 85 procent af alle diabetestilfælde i Danmark og kan medføre blandt andet hjertekarsygdomme, blodpropper og koldbrand i benene.

Læs Lifs udspil om indsatsen over for type 2-diabetes her


Nyt etisk kodeks for lobbyarbejde

Lægemiddelindustrien er den første branche i Danmark, der indfører et lobbykodeks.

Læs Lifs etiske regler for dialog og forhandling med beslutningstagere

Read Lif's Ethical Rules for dialog and negotiation with decision-makers.


Forsikringer, klage- og erstatningsmuligheder

Hvilke muligheder har forsøgsdeltagere for at klage og få erstatning, når de deltager i kliniske lægemiddelforsøg? Hvilken informationspligt har investigator over for personer, der deltager i kliniske lægemiddelforsøg? Find svarene i pjecen "Forsikringer, klage- og erstatningsmuligheder".

Læs pjecen her

Individuelle medicintilskud med fokus på enkelttilskud

Danske patienter kan få tilskud til deres forbrug af ikke-tilskudsberettigede lægemidler, hvis lægen ansøger Lægemiddelstyrelsen på vegne af patienten. I 2007 modtog Lægemiddelstyrelsen 141.373 individuelle tilskudsansøgninger.  

Læs mere om enkelttilskud her

Vejen til en stærk biotekklynge i Hovedstadsregionen
Region Hovedstaden kan ikke måle sig med de største biotekregioner i Boston, Cambridge og Stockholm, og der er behov for at sætte ind på flere fronter, hvis Hovedstadsregionen skal fastholde ambitionen om at blive førende inden for bioteknologi. Universiteter, hospitaler, Region Hovedstaden, biotekklyngen, staten, Vækstfonden og innovationsmiljøerne bør sammen tage ansvar for, at Hovedstadsregionen kommer tilbage på sporet som en stærk, international biotekregion, fremgår det af analysen ”Vejen til en stærk biotekklynge i Hovedstadsregionen – En analyse af rammebetingelser i internationalt førende biotekregioner.
Læs analysen her

Den forsømte sundhed
 Danskerne kan få verdens bedste sundhedsvæsen – hvis vi vil. I dag halter det bagefter de lande, vi normalt sammenligner os med, og mange danskere dør hvert år af sygdomme, som vi sagtens kan behandle. Alt det på trods af, at vi har et af verdens rigeste samfund, de nødvendige kvalifikationer og den viden, der skal til for at få det danske sundhedsvæsen tilbage i verdensklasse.
Læs hele publikationen her i dansk version
English version here

Den forsvundne sundhedspolitik
Danmark har behov for en sundhedspolitik. Med det budskab er Lif gået ind i den sundhedspolitiske debat i Danmark. Lif har sat fokus på det faktum, at Danmark ikke længere har ”den gule førertrøje”, hvis vi sammenligner sundhedsresultater med de lande vi normalt sammenligner os med. De sundhedsmæssige og behandlingsmæssige resultater i Danmark halter ganske simpelt bagefter resten af Europa.
Læs hele pjecen her i dansk version
English version here

Danmarks vækst lokomotiv
Danmark skal rustes til den fremtidige globalisering. En globalisering, som nok betyder stigende konkurrence, men som også åbner for nye muligheder. Danmark skal være et af de førende lande inden for viden og innovation, og det skal ske via et intensiveret fokus på især forskning og uddannelse.
Læs hele publikationen her

Vidensbrancher i vækst
Lægemiddelindustrien, vindmølleindustrien og IT-Branchen udgør tilsammen Danmarks vigtigste styrkeområder. Igennem de seneste 10 år har de tre brancher øget Danmarks eksport med over 40 milliarder kroner, og samtidig finansierer de halvdelen af den private forskning og udvikling, der finder sted i Danmark i dag.
De tre brancher bringer viden, vækst og værdi til Danmark, men der er behov for en målrettet indsats, hvis Danmark også i en stadig mere globaliseret verden skal være kompetencecentrum for de tre brancher.
Læs hele publikationen her

Sådan udvikles lægemidler
Det er tidskrævende og dyrt at udvikle lægemidler. Det tager op til 15 år og koster i gennemsnit 6 milliarder kroner, fra de første opdagelser gøres i laboratoriet, til lægemidlet godkendes til salg. I denne publikation gennemgås de forskellige faser i lægemiddeludviklingen. Målet er at skabe større forståelse og indsigt i lægemiddelforskningens område.
Læs publikationen

Patienten i kliniske lægemiddelforsøg
Hensigten med denne pjece er at give dig og dine pårørende et bedre grundlag for at drøfte eventuel medvirken i et klinisk forsøg. Pjecen er et supplement til den information, du får om forsøget samt den mulighed, du hele tiden har for at rådføre dig med din egen læge.
Læs pjecen

Forsøgsdyr i lægemiddelindustrien
Lægemiddelindustrien i Danmark har i mange år været blandt de mest åbne i verden, når det kommer til at informere om forskellige emner, også om dyreforsøg. Den linje vil vi gerne fortsætte og styrke. Du kan her finde svar på en række spørgsmål om lægemiddelindustriens holdninger til og brug af forsøgsdyr.
Se hjemmesiden her

Information om bivirkninger
Hvad er bivirkninger? Hvor kan jeg finde information om bivirkninger? Hvad skal jeg gøre, hvis jeg får en bivirkning? Disse og andre spørgsmål findes der svar på i denne pjece, der også informerer om, hvad der sker hos både myndigheder og lægemiddelvirksomhed, når en bivirkning er indberettet. Pjecen henvender sig til patienten.
Læs mere her

Økonomiske interesser, kliniske forsøg og FDAs regelsæt

Publikationen er gennemset af Lifs udvalg om Good Clinical Practice august 2010 og fundet fortsat gældende

Mange danske forskere er involveret i internationale kliniske forsøg, hvor resultaterne skal anvendes til markedsføring af produktet i bl.a. USA.
Denne informationsfolder fra Lægemiddelindustriforeningen (Lif) beskriver FDAs regelsæt om økonomiske interesser hos læger (investigatorer) og evt. øvrigt personale (subinvestigatorer), der arbejder med kliniske forsøg.

Læs publikationen

Datatilsynets vilkår for håndtering af data i forbindelse med firmasponsorerede kliniske forsøg Dit ansvar som investigator

Folderen præsenterer i en kort og tilgængelig form de af Datatilsynets stillede vilkår, der er
relevante for investigator, herunder:

  • Generelle vilkår, som skal overholdes af sponsor
  • Regler for håndtering af data under forsøget
  • Opbevaring af biologisk materiale 
  • Oplysningspligt overfor forsøgspersonen og dennes indsigtsret

Publikationen er revideret af Lifs udvalg om Good Clinical Practice maj 2011.

Læs publikationen



 Print
DLI DLI MI LIF Uddannelse LIF Udstilling
DNF - Bestil et foredrag IFPMA Mennesker og Medicin
Medicademy Promedicin.dk Minmedicin.dk

Lif   |   Lersø Parkallé 101   |   2100 København Ø   |   Tlf. 39 27 60 60   |   Fax 39 27 60 70   |   E-mail: info@lif.dk|   Webmaster: info@lif.dk