Forside
Sitemap Links Kontakt English

Forside

Det mener Lif

Sundhedsforum

Sundhedsforskning

Om Lif

Etik og regler

Presserum

Publikationer

LifTV

Avisen medicin&mening

Tilmelding til medicin&mening /brief

Tilmelding til Lifs nyhedsservice

Aftale om selvjustits mellem læger, apoteker og lægemiddelindustri 
 
16. marts 2007

Danmarks Apotekerforening og Lægeforeningen, Lægemiddelindustriforeningen, Industriforeningen for Generiske Lægemidler samt Parallelimportørforeningen har besluttet at indgå en fælles aftale om de indbyrdes regler for samarbejdet på lægemiddelområdet. Samtidig har parterne underskrevet en principaftale om at etablere et nyt fælles etisk nævn – Nævnet for Selvjustits på Lægemiddelområdet (NSL).
 
Nævnet skal føre tilsyn med, at branchereglerne for samarbejde overholdes. Den nye samarbejdsaftale, selvjustitsaftalen, træder i kraft den 1. maj. Det nye etiske nævn kan påbegynde sit arbejde 1. januar 2008, hvis det bliver godkendt af de respektive kompetente forsamlinger.
 
Selvjustitsaftalen skal sikre, at samarbejdet mellem parterne foregår uafhængigt og uden pressionsmuligheder og således sikre, at lægernes ordination af lægemidler og apotekernes rådgivning om og udlevering af lægemidler sker upåvirket af uvedkommende økonomiske interesser.
 
Med den fælles aftale samler vi de to eksisterende aftaler (dvs. lægernes og apotekernes aftale med lægemiddelindustrien) på lægemiddelområdet til én. Samtidig er der tale om en opdatering af de gældende aftaler, hvor der bl.a. tages højde for de seneste justeringer i reklamereglerne, der kort før årsskriftet blev besluttet af Folketinget i forbindelse med ændringer af lægemiddel- og apotekerloven .  
 
Principaftalen om etablering af et fælles etisk nævn er et gennembrud i forhold til den nuværende situation, hvor sager bliver bedømt af tre forskellige instanser. Industrien bliver bedømt af Nævnet for Medicinsk Informationsmateriale, der er et uafhængigt nævn finansieret af industrien, læger bliver bedømt af Lægeetisk Nævn, der er et internt kollegialt nævn nedsat af Lægeforeningens repræsentantskab og apotekerne af Apotekernes Etiske Nævn, der også er et uafhængigt nævn, nedsat af Apotekerforeningens bestyrelse.
 
Principaftalen slår fast, at det fælles nævn skal have følgende arbejdsområder:
  • Påse at det faglige samarbejde mellem lægemiddelindustri, læger og apoteker samt evt. andre sundhedspersoner omfattet af aftalen sker i overensstemmelse med de bestemmelser, der er indeholdt i ”selvjustitsaftalen”.

  • Påse at samarbejdet mellem apoteker og medicinindustri vedrørende faglige arrangementer målrettet borgerne samt reklamemateriale overfor offentligheden på eller via apotek sker i overensstemmelse med de bestemmelser, der er indeholdt i ”selvjustitsaftalen”. Gå til www.nsl.dk

  • Behandle klager og forespørgsler fra sundhedspersoner samt offentlige myndigheder, udbydere af lægemidler, der er underlagt nævnets kompetence samt andre, der måtte have en særlig og anerkendelsesværdig interesse i en given sag.

Alle virksomheder har pligt til at anmelde arrangementer og sponsorater – og tilsvarende har læger og apotekere efter den nye selvjustitsaftale pligt til at orientere det nye nævn om ansøgninger til virksomheder om økonomisk støtte.
 
Nævnet skal have beføjelser til at pålægge såvel industri som læger og apotekere en række sanktioner, der går fra at give påtale og udtale kritik og til at pålægge bøder. Der kan også være tale om krav om berigtigelse i forbindelse med markedsføring, og det overvejes at give nævnet mulighed for at offentliggøre afgørelser, hvis der er tale om grovere eller gentagne overtrædelser. Det forudsætter dog naturligvis, at myndighederne i en bebudet analyse konkluderer, at dette ikke strider mod anden lovgivning.
 
Før aftalen om det fælles nævn kan realiseres, skal den godkendes af organisationernes medlemmer. 
 
I en fælles kommentar efter underskrivelsen af principaftalen siger organisationernes formænd:
 
»Vi er meget tilfredse med, at det er lykkedes at samle parterne bag en fælles   selvjustitsaftale og et fælles nævn. Det betyder et mere enkelt regelsæt samt mindre og mere ensartet administration. Set i et større perspektiv viser Danmark med etableringen af det nye fælles nævn en helt ny samarbejdsvej, idet ingen andre lande har en tilsvarende aftale og et uafhængigt nævn.«
 
Læs principaftalen her

 
For yderligere kommentarer kan henvendelse rettes til organisationernes formænd:
 
Danmarks Apotekerforening, formand Niels Kristensen, Kontakt Birger Lenvig tlf: 33 76 76 73
Lægeforeningen, formand Jens Winther Jensen, Tlf: 24 88 84 28
Lægemiddelindustriforeningen; formand Karin Verland, Kontakt Lars Bech tlf. 22 16 60 60 
IGL, formand Jan Kruse Hansen, Tlf: 29 74 27 50
Parallelimportørforeningen, formand Anders Nordstrand, tlf.: 29 74 25 11 eller Henriette Bøghave Lønskvist, tlf: 20 23 88 85.



 Print
DLI DLI MI LIF Uddannelse LIF Udstilling
DNF - Bestil et foredrag IFPMA Mennesker og Medicin
Medicademy Promedicin.dk Minmedicin.dk

Lif   |   Lersø Parkallé 101   |   2100 København Ø   |   Tlf. 39 27 60 60   |   Fax 39 27 60 70   |   E-mail: info@lif.dk|   Webmaster: info@lif.dk