Forside
Sitemap Links Kontakt English

Forside

Det mener Lif

Sundhedsforum

Sundhedsforskning

Om Lif

Etik og regler

Presserum

Statistik

Publikationer

LifTV

Avisen medicin&mening

Tilmelding til medicin&mening /brief

Tilmelding til Lifs nyhedsservice

Ulige.dk

Klinisk forskning skal gøres attraktiv

19. september 2007
 
Forskning er vigtig for kvaliteten i patientbehandling og muligheden for bedre forebyggelse, diagnostik, behandling og pleje. Men lægerne har for travlt til at forske, og dermed kommer ny viden langsommere patienterne til gode.
 
»I Danmark er den kliniske forskning lige nu stagnerende. Det skyldes, at sundhedsvæsenet ikke prioriterer den kliniske forskning tilstrækkelig højt,« siger vicedirektør i Lægemiddelindustriforeningen Jan Hylleberg, og tager dermed fat i en af sundhedssektorens store udfordringer.
 
Sygehuslæger har ikke tid til at forske
Ifølge en netop gennemført undersøgelse af Lifs medlemsvirksomheders kliniske forskningsaktiviteter, udgør industriens direkte investeringer i det danske sundhedsvæsen via kliniske lægemiddelforsøg omkring 300 mio. kr. årligt. Et niveau, der ser ud til at være konstant og ikke i vækst, som man kunne ønske. Og det er bekymrende.
»Faktum er, at uden klinisk forskning kan ny viden ikke komme patienterne til gode, og med de politiske krav om øget produktion og nedbringelse af ventetider og indlæggelsestider har sygehuslægerne nu så travlt med at behandle patienterne, at der ikke sideløbende er tid til forskning,« siger Jan Hylleberg, der mener, at den kliniske forskning er langt fra så stærk, som den burde være.
»Klinisk forskning bliver ikke politisk prioriteret stærkt nok,« siger han. 
 
På de danske sygehusafdelinger gør Mikael Rørth, professor, overlæge, dr.med., Onkologisk Klinik, Finsencentret, Rigshospitalet, opmærksom på, at det ikke er attraktivt nok for danske læger at forske.
»Hvis den kliniske forskning skal styrkes, kræver det stærkere internationale forskningsmiljøer og attraktive forskerkarrierer,« siger Mikael Rørth til Ugeskrift for Læger. Her påpeger han, at hvis den kedelige udvikling skal ændres, kræver det, at der på de enkelte sygehusafdelinger er nogle rammer, der muliggør forskning. »Professionel klinisk forskning kan ikke drives i fritiden alene, som da jeg var nyuddannet læge. Det kræver en helt anden struktur, end vi har i dag,« siger Mikael Rørth.
 
Klinisk forskning skal prioriteres
Attraktive forskningsmiljøer og fleksible stillinger er netop nogle af de incitamenter, som Vibeke Storm Rasmussen, formand for Region Hovedstaden, peger på i det netop fremlagte forslag til ”Politik for Sundhedsforskning i Region Hovedstaden”, der netop er sendt i høring, og som er tilgængelige på Regionhovedstadens hjemmeside. Her står der blandt andet, at den kliniske forskning skal have højeste prioritet, og at det skal blive mere attraktivt at få en forskerkarriere ved at oprette fleksible forskerstillinger og bedre forskningsmiljøer. Pengene skal, ifølge Vibeke Storm Rasmussen, komme fra nationale forskningspuljer, innovationsmiljøer og EU’s forskningsstøtte.
 
Målet for bedre patientbehandling og øget forskning er et vigigt skridt, men er det godt nok, spørger Jan Hylleberg om planerne for klinisk forskning.
»Industriens forskning udgør grundlaget for hovedparten af den kliniske lægemiddelforskning, der sker i Danmark. Men fraværet af tilstrækkelige offentlige investeringer inden for den sundhedsvidenskabelige forskning i Danmark betyder, at det danske sundhedssystem sakker bagud, når det gælder om at have fingeren på pulsen inden for den nyeste viden,« siger Jan Hylleberg, der mener, at den kliniske forskning er grundlaget for fremtidens behandling og en nødvendighed for at dokumentere effekten af nye behandlinger og ny medicin.
 
Klinisk forskning stagneret
Selvom dansk klinisk forskning traditionelt har været ret stærkt placeret internationalt, så er den kliniske forskning stagneret.
»Klinisk forskning er en afgørende forudsætning for, at vi kan få et effektivt og moderne sundhedsvæsen med høj behandlingskvalitet. Men som det ser ud nu, står vi i en situation, hvor vi nok vil miste fremtidige investeringer fra udlandet og ikke mindst vigtig viden om klinisk forskning og udvikling af nye lægemidler, mener Jan Hylleberg.
 
Hovedkonklusionerne fra Lifs spørgeskemaundersøgelse kan du finde her 
 
Her kan man se Region Hovedstadens forslag til politik for sundhedsforskning i Region Hovedstaden.  Region Hovedstaden fremlægger sit forslag til sundhedspolitik på en konference den 25. oktober 2007. 
 

Sådan er artiklen blevet til: Jan Hylleberg er interviewet, mens Michael Rørth er citeret fra Ugeskrift for Læger 2007, 169, ”100 millioner til dansk forskning”. Vibeke Storm Rasmussen, Region Hovedstaden er citeret fra Region Hovedstadens hjemmeside ”Sundhedsforskning skal styrkes i hovedstadsregionen”.
 
m&m
 
 

 



 Print
DLI DLI MI LIF Uddannelse LIF Udstilling
DNF - Bestil et foredrag IFPMA
Medicademy Medicin.dk Medicinhåndbogen

Lif   |   Lersø Parkallé 101   |   2100 København Ø   |   Tlf. 39 27 60 60   |   Fax 39 27 60 70   |   E-mail: info@lif.dk|   Webmaster: info@lif.dk