Regeringen styrker sundhedsforskningen
19. september 2007
Sundhedstjenesteforskning, forskning i forebyggelse og patientnær forskning. Det er tre centrale områder, som indenrigs- og sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen vil styrke inden for sundhedsforskningen. Det løftede Løkke sløret for på en sundhedsvidenskabelig konference onsdag formiddag.
»Dansk sundhedsforskning hører allerede til blandt verdens bedste.« Sådan indledte indenrigs- og sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen sit oplæg, da han her til formiddag talte på konferencen ”På vej mod en ny strategi” om sundhedsvidenskabelig forskning i Danmark.
Lars Løkke Rasmussen hæftede sig ved, at danske forskere høster stor international anerkendelse, og at udlandet for længst har fået øjnene op for danske sundhedsforskning. Det betyder blandt andet, at Danmark modtager langt flere midler fra EU’s 7. Rammeprogram, end man kan forvente af et lille land som Danmark, hvilket ministeren glæder sig over.
»Sundhedsforskning af høj kvalitet er afgørende for, at vi kan få et sundhedsvæsen i verdensklasse. Et sundhedsvæsen, hvor borgerne kan have tillid til, at behandlingen er i top. Og et sundhedsvæsen som er på forkant med de nyeste måder at organisere og tilrettelægge arbejdet på til gavn for både patienterne og medarbejderne,« siger Lars Løkke Rasmussen.
300 millioner kroner til sundhedsforskning
Det går godt for sundhedsforskningen i Danmark, men regeringen er i øjeblikket ved at undersøge, hvordan der skal prioriteres. Regeringen vil bruge 300 millioner kroner frem til 2010 på strategisk sundhedsforskning. Dertil kommer, at regeringens kvalitetsreform også indebærer en styrkelse af sundhedsforskningen. Men hvor skal pengene bruges? Det vil Lars Løkke Rasmussen gerne løfte sløret for: »Det handler om sundhedstjenesteforskning, forskning i forebyggelse og den patientnære forskning.«
Sundhedstjenesteforskning handler om at skabe viden om, hvordan kvaliteten i sundhedsvæsenet bedst udvikles, og heri ligger der med ministerens ord ”et stort uudnyttet potentiale.” Forebyggelse er et andet fokusområde for regeringen. Verdenssundhedsorganisationen WHO forudser, at 70 procent af sygehusindlæggelser i 2020 vil komme fra sygdomme, som kan forebygges, så derfor er der mange penge at spare ved at sætte ind på dette område.
»Regeringen vil nu nedsætte en forebyggelseskommission, der skal sætte rammerne for en national handlingsplan for forebyggelse med klare mål for indsatsen. Vi skal have nogle pejlemærker for fremtidens folkesundhed: Færre rygere, færre svært overvægtige og flere fysisk aktive, « siger Lars Løkke Rasmussen, der også pointerer, at regeringen i kvalitetsreformen har foreslået, at der bliver iværksat et forskningsprogram, der skal være med til at udvikle konkrete metoder til forebyggelse. »Vi skal vide, hvilke forebyggelsesinitiativer, der virker. Og skal vide hvilken effekt, det har, når man laver helbredstjek og helbredssamtaler,« siger ministeren.
Som et sidste punkt vil regeringen styrke den patientnære forskning, og især skal der fokus på patientundervisning og egenbehandling af kronikere. »Vi ønsker sammen med kommuner og regioner at udvikle et program for, hvordan vi kan ruste patienter til at håndtere deres sygdom. Programmet skal omfatte både en generel undervisning i at leve med en kronisk sygdom og sygdomsspecifikke patientskoler, « siger Lars Løkke Rasmussen, der sluttede sit indlæg med at takke for den stigende faglige interesse for i fællesskab at udvikle et bedre sundhedsvæsen.
»Det gode sundhedsvæsen bliver aldrig godt nok – det skal altid blive bedre«, sluttede Lars Løkke Rasmussen sin tale til konferencedeltagerne.
Denne artikel er skrevet på baggrund af Lars Løkke Rasmussens tale på konferencen ”På vej mod en ny strategi” den 19. september 2007
m&m
|
Print
