Folkesundhedsplaner redder menneskeliv
Statistikkerne viser, at de systematiske hjerte- og kræftplaner virker – og derfor skal folkesundhedsplanerne overføres til andre sundhedsområder. Det mener Sundhedsstyrelsens adm. direktør.
 Livsstilsfaktorer er i dag ansvarlige for 40 pct. af alle sygdomme, i år 2020 vil tallet været steget til 70 pct. Det viser tal fra Det Nationale Råd for Folkesundhed. Men hvordan undgår vi denne udvikling? Blandt andet gennem folkesundhedsplaner, mener Sundhedsstyrelsens adm. direktør Jesper Fisker, der på konferencen ”Kvalitet i sundhed – nye ambitioner eller tomme ord?” den 27. september 2007 fremlagde statistikkerne for gennemførte hjerteplaner, psykiatriplaner og kræftplaner.
Sundhed er en udfordring
»Danmark har et problem i forhold til den lave middellevetid for mænd og kvinder, og den høje dødelighed på grund af f.eks. kræft, hvor statistikkerne viser, at Danmark er placeret langt efter de lande, vi normalt sammenligner os med. Derfor er det nødvendigt med nationale planer for hjertesygdomme, psykiatri, kræft, diabetes, kronisk sygdom, forebyggelse og sundhedsfremme,« sagde Jesper Fisker i sit oplæg på sundhedskonferencen. De nationale planer skal ifølge Jesper Fisker gennemføres i samarbejde med Indenrigs- og Sundhedsministeriet, Sundhedsstyrelsen, regionerne, kommunerne og almen praksis, videnskabelige selskaber samt patientgrupper og foreninger.
Fra succeshistorie til almindelig brug
Jesper Fisker viste, hvorledes hjerteplaner og opfølgende planer har været en succeshistorie. Hjerteplaner har ifølge AIM halveret dødeligheden til under 15 procent og sikret Danmark en plads på et godt internationalt niveau. På kræftområdet halter vi dog bagefter. Sundhedsstyrelsens vurdering er dog, at der er sket meget på kræftområdet, men at der stadig mangler et stykke vej. Derfor vil der i de kommende år blive lagt særligt fokus på en større ledelsesmæssig  forankring, sammenhængende forløb i pakker, styrkelse af kræftkirurgien, nationale kliniske retningslinjer, monitorering, service til patienten, et tilstrækkeligt personale og ikke mindst forebyggelse.
»Uanset hvor gode vi bliver til at behandle kræft, ændrer det ikke på, at vi i Danmark bliver ramt oftere af kræft end i de lande, vi sammenligner os med. Derfor er det nødvendigt, at vi sætter kraftigt ind på forebyggelse,« fastslog Jesper Fisker.
Ventetider på strålebehandling er i orden
I 2006 blev der nedsat en specialgruppe, en såkaldt ”task force for strålebehandling”, der havde til hensigt at nedsætte den maksimale ventetid inden for strålebehandling, forbedre patientforløbet, arbejdsgange og patientinformation.
»Ventetiderne er tæt på at være i orden. Task Force vedrørende strålebehandling har været en succes. Derfor har den været en inspiration for den ”nye” task force, der retter sig bredt mod kræftområdet. Når det inden udgangen af 2008 forhåbentlig er lykkedes os at få styr på kræftområder, vil det lægge rammerne for en masse andre områder. Vi er måske på vej med en helt ny måde at organisere sundhedsområdet på,« sluttede en optimistisk Jesper Fisker.
Artiklen bygger Jesper Fiskers oplæg ved Lif’s Sundhedskonference: Kvalitet i sundhed – nye ambitioner eller tomme ord? den 27. september 2007.
m&m
Læs Jesper Fiskers præsentation "Folkesundhedsplaner redder liv” her eller hør hele indlægget.
|
Print
