Klinisk forskning skal styrkes
30. oktober 2007
Som første og hidtil eneste region prioriterer Regions Hovedstaden nu den sundhedsvidenskabelige forskning. Og det er en beslutning, der hilses velkommen af Lægemiddelindustriforeningen, for den kliniske forskning i Danmark er under pres.
Den kliniske forskning i Danmark stagnerer, og Danmark synes at blive sejlet agterud i den internationale konkurrencen om at tiltrække den vigtige kliniske forskning. Derfor er der grund til bekymring, mener adm. direktør i Lif Ida Sofie Jensen, der forleden holdt tale på konferencen ”Styrkelse af klinisk forskning i Hovedstadsregionen,” som Regions Hovedstaden stod bag.
 »For Lif og medlemsvirksomhederne side er der udbredt tilfredshed med, at Region Hovedstaden så tydeligt tilkendegiver at ville prioritere den sundhedsvidenskabelige forskning generelt og den kliniske forskning specifikt som indsatsområder de kommende år. Set fra vores side burde en tilsvarende prioritering finde sted også i de øvrige regioner, for ikke at sige på overordnet national plan,« sagde Ida Sofie Jensen og understregede, at lægemiddelindustrien anvender op mod 18 procent af dens omsætning til investeringer i forskning og udvikling. Sidste år investerede Lifs 42 medlemsvirksomheder således omkring 300 millioner kroner i kliniske forsøg i Danmark, men medregnes virksomhedernes udgifter til egne medarbejdere bruges der i størrelsesordenen 1,5 milliarder kroner om året til kliniske lægemiddelforsøg i Danmark.
»For lægemiddelindustrien udgør den kliniske forskning en helt nødvendig forudsætning for at få nye produkter på markedet. Vi har brug for at få afprøvet og dokumenteret både sikkerhed, kvalitet og effekt af eksisterende og nye lægemidler som et nødvendigt skridt på vejen til at kunne tilbyde både flere og bedre produkter,« siger Ida Sofie Jensen, der dog påpeger, at lægemiddelvirksomhederne kun kan udføre den kliniske forskning i samarbejde med forskermiljøerne i sundhedsvæsenet og på universiteterne. Også derfor glæder det Lif, at Region Hovedstaden i sin sundhedsforskning netop fremhæver, at samspillet mellem hospitaler og erhvervsliv skal udvikles og sikres de bedst mulige rammebetingelser.
Rammebetingelserne skal være i orden
Den kliniske forskning placeres der, hvor rammebetingelserne er bedst. Det vil sig der, hvor der er top-kvalificerede forskere, gode forskningsmiljøer, tilstrækkelige ressourcer til forskning, moderne udstyr og IT, god patientadgang og villighed til at ibrugtage ny medicin.
»Mange lægemiddelvirksomheder her i landet har udenlandske hovedsæder, som har afgørende indflydelse på, hvor forskningen placeres. Danmark er altså i reel konkurrence med andre lande om industriens forskningsmidler og projekter. Fra de danske datterselskaber hører vi, at det er blevet stadig vanskeligere at overbevise hovedsæderne om at placere investeringerne i Danmark, « siger Ida Sofie Jensen og konstaterer, at vi i Danmark formentlig har hvilet på laurbærrene, mens andre lande har arbejdet målrettet på at styrke vilkårene for forskning.
 Der er håb for Danmark
Heldigvis er der også mange ting, der taler til Danmarks fordel, når det skal besluttes, hvor den kliniske forskning skal placeres. Således har Danmark eksempelvis værdifulde registre og statistikker, initiativrige medarbejdere, og danskerne deltager gerne i videnskabelige forsøg. Derudover har vi i Danmark et stabilt politisk miljø uden korruption, og der er derfor stabilitet og troværdighed omkring forskningen. Når den kliniske forskning så alligevel er under pres, skyldes det, at forskningsvilkårene i det offentlige sundhedsvæsen er forringet de senere år.
»Når sundhedsvæsenets effektivitet alene bliver bedømt på de områder, hvor der på kort sigt kan ses resultater, som for eksempel ventetider og indlæggelsestider, så nedprioriteres forskningen, fordi den bidrag er mere langsigtet og sjældent kan måles i konkrete størrelser,« påpeger Ida Sofie Jensen og fortsætter: »Vi mener, at det offentlige gennem en årrække har foretaget utilstrækkelige investeringer på sundhedsområdet generelt, og at iveren efter at spare og effektivisere også er gået ud over den kliniske forskning, som dermed har klaret sig ”på trods”. Det offentlige må belave sig på, at der skal afsættes flere ressourcer til kliniske forskning,« slutter Ida Sofie Jensen og opfordrer til, at der sættes handling og ressourcer bag de gode intentioner om at prioritere den kliniske forskning.
Artiklen er baseret på Ida Sofie Jensens tale på konferencen ”Styrkelse af klinisk forskning i Hovedstadsregionen” den 25. oktober 2007. Hele talen kan læses her
m&m
|
Print
