Forside
Sitemap Links Kontakt English

Forside

Det mener Lif

Sundhedsforum

Sundhedsforskning

Om Lif

Etik og regler

Presserum

Statistik

Publikationer

LifTV

Avisen medicin&mening

Tilmelding til medicin&mening /brief

Tilmelding til Lifs nyhedsservice

Ulige.dk

Danskerne foretrækker medicinforskning

22. januar 2008

Danskerne er vilde med at se og læse om forskning i medierne – og det skal helst være forskning, som handler om det medicinske område. Det er en af konklusionerne i en rapport fra EU-Kommissionens analyseinstitut Eurobarometer, som netop er udkommet, og som dokumenterer europæernes holdning til mediernes dækning af forskning.
 
Rapporten viser, at danskerne er et af de folkefærd i Den Europæiske Union, som er mest interesseret i dækning af forskning i medierne. Hele 49 procent af danskerne har forskning som et af deres foretrukne emner inden for nyhedsdækning, hvilket kun overgås af Sverige og Grækenland, hvor henholdsvis 56 og 51 procent har denne primære interesse. Gennemsnittet i de 27 EU-lande ligger på 31 procent.
 
Omtrent halvdelen af den danske befolkning har således forskning som et af deres foretrukne emner i medierne, og omtrent halvdelen af disse interesserer sig mest for forskningsnyheder om medicin. På trods af, at eksempelvis den globale opvarmning fylder meget i medierne, er danskerne således mere interesserede i den medicinske forskning end forskning i miljø og energi, når det kommer til indholdet i medierne.

 
Figur: Medicin er det forskningsområde, som danskerne helst vil læse om i medierne

Hos Lægemiddelindustriforeningen glæder chefkonsulent Allan Skårup Kristensen sig over resultaterne i rapporten:
»Forskningen er en hel nødvendig forudsætning for, at der kan udvikles nye og bedre lægemidler – og at danskerne interesserer sig for denne vigtige forskning, synes jeg selvfølgelig er meget positiv. Man kan så blot håbe, at borgernes interesse for sundhedsvidenskabelig forskning udmøntes i, at forskningen prioriteres på nationalt plan,« siger Allan Skårup Kristensen i en kommentar.
 
Rapporten fra Eurobarometer viser desuden, at danskerne generelt opfatter mediernes forskningsformidling som ”pålidelig”, ”objektiv” og ”brugbar”, og at godt en tredjedel af befolkningen mener, at forskning burde indtage en mere fremtrædende placering i medierne.

Læs opsummering af de danske resultater her

Læs rapport fra Eurobarometer her

Artiklen er baseret på rapporten ”Scientific research in the media” (Eurobarometer, december 2007) og interview med Allan Skårup Kristensen, chefkonsulent i Lif.

m&m



 Print
DLI DLI MI LIF Uddannelse LIF Udstilling
DNF - Bestil et foredrag IFPMA
Medicademy Medicin.dk Medicinhåndbogen

Lif   |   Lersø Parkallé 101   |   2100 København Ø   |   Tlf. 39 27 60 60   |   Fax 39 27 60 70   |   E-mail: info@lif.dk|   Webmaster: info@lif.dk