Forside
Sitemap Links Kontakt English

Forside

Det mener Lif

Sundhedsforum

Sundhedsforskning

Om Lif

Etik og regler

Presserum

Statistik

Publikationer

LifTV

Avisen medicin&mening

Tilmelding til medicin&mening /brief

Tilmelding til Lifs nyhedsservice

Ulige.dk

Lægemiddelindustriforeningen foreslår forskningstaxameter

22. januar 2008

Universiteterne bør belønnes for at indgå i konkrete forskningssamarbejder med erhvervslivet på samme måde, som de belønnes for deres kandidatproduktion. 
 
Der er en stigende tendens til, at den danske lægemiddelindustri placerer sine forsknings- og udviklingsinvesteringer i udlandet, blandt andet fordi vilkårene for at indgå længerevarende og gensidigt forpligtende forskningssamarbejder med universiteter ikke er gode nok i Danmark. Det bekymrer Lægemiddelindustriforeningen, og foreningen foreslår nu, at der indføres et forskningstaxameter, der skal belønne universiteterne, når de indgår forskningssamarbejder med erhvervslivet.
 
»Vi tror, at et forskningstaxameter vil kunne være med til at øge det private erhvervslivs investeringer i forskning,« siger chefkonsulent i Lif Allan Skårup Kristensen, der samtidig fremhæver, at lægemiddelindustrien i Danmark meget gerne ser en mere markant offentlig satsning på det sundheds- og lægemiddelvidenskabelige område.
 
»Der er ingen tvivl om, at et forskningstaxameter vil være en industrirelevant finansieringsmekanisme i en sådan satsning,« mener Allan Skårup Kristensen og pointerer, at Danmark har stort potentiale for fortsat succes inden for det medicinske og bioteknologiske område. Han understreger samtidig, at det er vigtigt at tænke en indsats for bedre samarbejde mellem erhvervslivet og universiteterne ind i en national strategi for sundhedsvidenskabelige forskning.
 
»Vi har ikke lagt os fast på, hvordan forskningstaxameteret helt konkret skal skrues sammen, men vi forestiller os modellen indrettet sådan, at hvis et universitet indgår en konkret samarbejdsaftale med en privat virksomhed om et forskningsprojekt, som begge parter finder forskningsmæssigt relevant, og de begge skyder egne midler i, så fordobler staten parternes indskud via en taxameterbevilling, som tilgår universitetet, « slutter Allan Skårup Kristensen.
 
Lægemiddelindustrien i Danmark investerer hvert år betydelige midler i privat forskning og udvikling. I 2005 brugte industrien 7,1 milliarder kroner på egen forskning og udvikling, hvilket svarer til 1/3 af erhvervslivets samlede forskning og udviklingsarbejde. Samtidig er lægemiddelindustrien blandt de brancher, der øger investeringerne år for år.
 
 
 
Artiklen blev skrevet på baggrund af interview med chefkonsulent Allan Skårup Kristensen.
 
 
m&m



 Print
DLI DLI MI LIF Uddannelse LIF Udstilling
DNF - Bestil et foredrag IFPMA
Medicademy Medicin.dk Medicinhåndbogen

Lif   |   Lersø Parkallé 101   |   2100 København Ø   |   Tlf. 39 27 60 60   |   Fax 39 27 60 70   |   E-mail: info@lif.dk|   Webmaster: info@lif.dk