Forside
Sitemap Links Kontakt English

Forside

Nyheder

Det mener Lif

Sundhedsforum

Sundhedsforskning

Om Lif

Etik og regler

Publikationer

LifTV

Avisen medicin&mening

Tilmelding til medicin&mening /brief

Tilmelding til Lifs nyhedsservice

Lægemiddelindustrien støtter patientforeninger med 3,5 millioner kr.
 
Pressemeddelelse d. 23. januar 2008

Siden 1. april 2007 har lægemiddelindustrien indgået knapt 70 aftaler med
medlemsvirksomheder og forskellige patientforeninger. Aftalerne har en samlet værdi af kr. 3.500.000.
 
»De indgåede aftaler viser, at lægemiddelindustrien støtter projekter, der er til gavn for mange patientgrupper,« siger chefkonsulent i Lægemiddelindustriforeningen Carsten Blæsberg.
 
Siden 1. april 2007 har Lægemiddelindustriens medlemmer arbejdet efter et sæt "Etiske regler for lægemiddelindustriens samarbejde med patientforeninger", der betyder, at medlemsvirksomhederne er forpligtet til at offentliggøre samarbejdsaftaler med patientforeninger.
»Formålet med de etiske regler er at sikre, at parterne fremstår som uafhængige af hinanden, således at pressionsmuligheder og afhængighedsforhold parterne imellem er udelukket. Lægemiddelvirksomhederne er forpligtet til at gøre aftaler offentligt tilgængelige via virksomhedens hjemmeside, og oplysningerne skal figurere her mindst et halvt år efter endt samarbejde. Reglerne for samarbejdet er vedtaget for at gøre industriens sponsorater, legater, tilskud, støtte, reklame mv. åbent tilgængeligt for offentligheden og fastslår, at det er helt afgørende, at industrien får offentliggjort samarbejdsaftalerne for at skabe så meget åbenhed som muligt på området,« siger Carsten Blæsberg.
 
Ud over mange sponsorater til udvikling af hjemmeside og oplysning om foreningens arbejde samt sponsorstøtte til konferencer og informationsmateriale, er der mange kreative indspark på programmet, når der skal skabes opmærksomhed i medierne og hos befolkningen.
 
Blandt de mange samarbejdsprojekter finder man blandt andet en udvikling af en dansk produceret TV- udsendelse om Morbus Bechterew, produktion af en film i samarbejde med Dansk Parkinsonforening og flere støtteprojekter til udgivelse af informationsbøger. Psykiatrifonden har fået støtte til udviklingen af to udvalgte bøger om angst, og patientforeningen Lungekraeft.dk har fået støtte til udgivelsen af en bog om lungekræft. Også Hiv Danmarks kunstkonkurrence 2007 ”Frihed” har fået støtte fra en lægemiddelvirksomhed. ”Frihed” er et projekt, hvor hiv-smittede kunstnere giver udtryk for, hvad frihed er for en hiv-smittet.
 
Se den samlede oversigt her 
 
For yderligere oplysninger kontakt Lars Bech på tlf. 22 16 60 60 
 



 Print
DLI DLI MI LIF Uddannelse LIF Udstilling
DNF - Bestil et foredrag IFPMA Mennesker og Medicin
Medicademy Promedicin.dk Minmedicin.dk

Lif   |   Lersø Parkallé 101   |   2100 København Ø   |   Tlf. 39 27 60 60   |   Fax 39 27 60 70   |   E-mail: info@lif.dk|   Webmaster: info@lif.dk