Den sensitive super-mor, kvinde i 30’erne
 Den travle, engagerede moder til to børn i institutionsalderen er flittig gæst hos lægen. Hun og hendes mand vil gøre alt for deres børn, gå gennem ild og vand, og bruger mange ressourcer på at skabe en unik familie med verdens bedste barndom for deres børn: Masser af oplevelser, sund kost, ordentligt legetøj og holdninger til det hele. Og fra det sekund børnene kan tale, tages de med på råd om hvad som helst. Intet må være tilfældigt, alt er nøje udvalgt med det mål at få skabt den højest mulige livskvalitet.
Selvfølgelig også når det gælder sundhed og sygdom, som er et tema forældrene tit drøfter, men hvor mor tit er den udførende. Hun er bedre til at gå til lægen, er de enige om. De har fundet en praktiserende læge, som de har tillid til – og som har den rette indstilling til patienterne. Det vil sige dialog og dyb information, når der er behov for det. Familien havde først en læge af den gamle skole, der blot udstak diagnoser og recepter, ikke ville lytte, og i øvrigt røg pibe, hvilket hele konsultationen bar præg af. Han blev hurtigt skiftet ud.
Den nye læge er en kvinde midt i fyrrerne, der bor i et lægehus, og som selv har mindre børn – hun er til at stole på. De små poder slæber jo tit et eller andet med hjem fra institutionerne, og så kan bekymringerne for, hvad det mon nu er, vokse sig meget store på rekordtid. Og så må mor til lægen. Men hun kommer ikke uforberedt, tager lige en tur på nettet først, så hun selv har et begreb om, hvad børnene kan fejle. Konsultationen forløber i en fortrolig atmosfære, hvor moren først fremlægger sin analyse og diagnose, f.eks.: Han har hostet meget på det sidste og haft tør slim, det ytrer sig især om aftenen, efter vi har spist, og før han skal sove – jeg tænker, om det kan være mælke-allergi? Så går lægen i gang, tager sig god tid, snakker pænt med barnet og stiller moderen opklarende spørgsmål.
Lægen tager morens diagnose alvorligt, og spørger ind til symptomer på mælke-allergien. Nogen gange har moren ret, og så er både lægen og moren glade for, at de fik løst gåden, og moren får ros. Andre gange tager hun fejl, og så forklarer lægen grundigt, hvorfor det ikke er mælke-allergi, men noget andet, eller ingenting – og så er moren beroliget. Moren er meget åben for alternative behandlinger som urtemedicin, zoneterapi og akupunktur, men drøfter altid dette med lægen – synes hun det er en god ide? Og det gør lægen nogle gange, hun har et åbent sind og har selv læst om diverse alternative behandlingsformer. Moren elsker sin læge, har tillid til hende, men ikke blindt, vil altid have dialogen, også når hun selv en sjælden gang fejler noget – hvilket hun dog tager meget mere afslappet, end når det gælder hendes børn.
Lægen er med tiden nærmest blevet et medlem af familien, de er på fornavn, og er en af mange hovedpersoner i det galleri, der skal hjælpe moren og faren i deres utrættelige stræben efter at gøre det bedste for deres børn. Som heldigvis aldrig er rigtig syge.
|
Print
