Stress-hypokonderen, mand i midten af 40’erne
 Stress-hypokonderen er en mand på toppen af sin karriere og med en familie, der også skal passes. Der er fuld fart på og tryk på alle kedler, altid. Han er godt klar over, at man skal spise sundt, dyrke motion og passe på sin krop, men har ikke altid tiden til at gøre det. Forkølelser og små influenzaer bliver ignoreret, han kører bare videre på lidt lavere omdrejninger, han er jo ikke rigtig syg. Han går aldrig til lægen med den slags.
Når han har kæmpet sig igennem et par svaghedsperioder, går han ned med flaget – og så er han overbevist om, at han er ramt af en dødelig virus, blødende mavesår, hjertelidelser, kræft eller noget andet meget, meget alvorligt. Fra sygelejet går han på nettet og tjekker sine symptomer og bliver bekræftet: Han kan vitterlig fejle tre-fire meget forskellige og meget alvorlige, eksotiske sygdomme. Så står den nært forestående død mejslet i hans bevidsthed, og angstens sved pibler frem.
Til daglig vil han ikke til lægen, nu tør han ikke: Hvorfor få afsagt den endelige dødsdom? Det er jo alligevel nok for sent. Hans kone går ham på klingen og tvinger ham til lægen, ringer endda og aftaler en tid. Han slæber sig nervøst derned, som fangen til skafottet. Lægen lytter opmærksomt, når han fremstammer sine teorier om de mange sygdomme, han mener at lide af. Så undersøger han ham, tager blodtryk, lytter på lunger, tager måske en blodprøve. Svaret er, at han ikke rigtig fejler noget, men at han er overanstrengt, bør slappe lidt af, spise lidt sundere og få sig noget motion. Og at han skal lytte til sin krop og slappe af, når han er halvsløj. Stress-hypokonderen føler en enorm glæde og lettelse, som har han fået selve livet igen.
Han lover at lytte til lægens råd og farer ud af konsultationen, parat til at indtage verden på ny. Snart er han oppe i fulde omdrejninger igen og lever nøjagtig, som han plejer. Han går først til lægen igen mange måneder senere, når han er overbevist om, at en ny livstruende sygdom har indfundet sig.
|
Print
