Potens-sheriffen, mand i 60´erne
 Potens-sheriffen er af den gamle skole: En rigtig mand der ikke beklager sig, men tager sin tørn, og han taler aldrig om sygdom med nogen fremmede, helst ikke engang med sin kone, og hvis det sker, korte samtaler i enstavelsesord. Han har altid været stærk og aldrig fejlet noget alvorligt, har arbejdet hårdt, svaret enhver sit og altid været sheriffen i sit eget liv:
Han har været ovenpå og taget livet i egen hånd. Fra han blev voksen og stiftede familie i midten af 20´erne og de næste tredive år frem, har han været den samme, og en klippe i familien. Og aldrig haft én sygedag! Sygdom ser han som et tegn på svaghed. Derfor var skam den første følelse, der satte sig i ham, da han begyndte at få diverse skavanker. Skammen over ikke at være 100 % mand, at vise svaghed, og dernæst frygten for at skulle involvere andre i sin nedbrydning. Han kender knap nok navnet på sin læge og er aldrig kommet der, med mindre det var tvingende nødvendigt. At gå til lægen er en kvindebeskæftigelse.
Først fik han hjerteproblemer, og med et slag blev han mindet om sin udødelighed. Kun fordi en af hans nærmeste venner døde af hjerteinfarkt gjorde, at han gik til lægen. Livet er trods alt vigtigere end stoltheden. Han anede ikke, hvad han skulle sige til lægen, der dog havde set hans type før og vidste nøjagtig, hvordan han skulle tackles: Usentimentalt og handlingsorienteret. Han fik behandling og fik besked på at holde op med at ryge, drikke lidt mindre og spise mere grønt – slemt, og det sidste er næsten det værste, jeg holder så meget af dyr, så jeg vil ikke tage maden fra dem, som han plejer at sige. Men hårdt presset af konen skifter han langsomt livsstil og oplever til sin store overraskelse, at det faktisk virker. Et begyndende mavesår bliver også taget i opløbet, og hver gang føler han, at han får generobret lidt mandighed. Derfor er chokket stort, da potensen begynder at svigte.
Den ultimative skam, og begyndelsen til enden for livet som en rigtig mand. Der går længe, før han kan holde ud at tale med konen om dette ømtålelige emne. Da det endelig lykkes, tager hun det meget afslappet, gå dog til lægen og få noget medicin, det gør din ven Børge, har hans kone fortalt. Gør Børge? Han bryder ud i latter, hi-hi, det har Børge ikke sagt noget om! Men så stilner latteren – skal han virkelig selv bide hovedet af al skam? Det tager et par uger, men så gør han det. Lægen synes åbenbart ikke det er pinligt, pyha! Og resultatet er jo fantastisk, så kan Sheriffen igen, han er den mand han altid har været! Længe leve læger og videnskaben!
|
Print
