Falske lægemidler skal bekæmpes globalt

 
Forfalskede lægemidler udgør et meget alvorligt problem for patientsikkerheden, men samtidig er det et problem, der kun løses ved internationalt samarbejde. Derfor foreslår Lif, at WHO’s definition af forfalskede lægemidler fremover anvendes i den danske lovgivning. Men forslaget afvises af sundhedsministeren.

 
Når Folketinget inden sommerferien forventeligt ændrer Lægemiddelloven, er det blandt andet for at styrke kampen mod ulovlige og falske lægemidler. Selv om Lif glæder sig over, at lovforslaget lægger op til en ekstra indsats mod den falske medicin, undrer det chefkonsulent Ulla Høegh, at man ikke vælger at benytte Verdenssundhedsorganisationen WHO’s definition af, hvad et falsk lægemiddel er.

 
»Ministeren lægger i lovforslaget op til en, efter vores mening, alt for snæver definition af, hvad et forfalsket lægemiddel er. Et forfalsket lægemiddel er andet og mere end ”et lægemiddel, der fremstår med samme navn, og som om det er identisk med et bestemt, navngivet lægemiddel omfattet af en markedsføringstilladelse”. Derfor opfordrer vi til at anvende en definition af ”forfalskede lægemidler”, der omfatter alle lægemidler, hvor man mærker produktet på en måde, som gør, at patienterne vildledes om produktets identitet og/eller oprindelse. Det vil derfor være logisk og konsistent at vælge WHO’s definition af forfalskede lægemidler, også kaldet ”counterfeit medicines”,« siger Ulla Høegh. Minister for sundhed og forebyggelse Jakob Axel Nielsen mener dog, at den snævre danske definition er tilstrækkelig.

 
Patientsikkerheden bringes i fare

»Forfalskede lægemidler er for eksempel ofte navngivet meget tæt på originalens navn. Forfalskninger med navne og layout, som let forveksles med navnet på originale lægemidler er ikke et problem for patienter, når medicinen købes på et apotek. Her søger professionelle fagfolk hos grossisterne for at fange forfalskningerne. På apoteket og hos anerkendte grossister er det forfalskninger med identiske navne og professionelt pakningsmaterialet, der er problemet, men når forbrugerne køber medicin via andre kanaler – typisk internethandel – er navnevariationerne et reelt problem, der bringer patientsikkerheden i fare, fordi de er svære at gennemskue for ikke fagfolk, « siger Ulla Høegh og understreger vigtigheden af konstant fokus på patientsikkerheden i kampen mod forfalskede lægemidler.

 
»Der findes ingen bagatelgrænse, når vi taler om forfalskede lægemidler og patientsikkerhed. Forfalskede lægemidler skal tages særdeles alvorligt, for de udgør en væsentlig sundhedsrisiko for patienterne og kan i sidste ende have fatale følger. Forfalskede lægemidler er jo ikke kun slankepiller eller potenspiller, der viser sig ikke at virke efter hensigten. Også livsvigtig medicin til for eksempel hjerte- og kræftpatienter er i risiko for at blive forfalsket. Forfalskninger er ikke alene et spørgsmål om manglende indhold af virksomme stoffer, men også om indhold af forkerte stoffer, som kan være giftige ,« påpeger Ulla Høegh og understreger dermed vigtigheden af at bekæmpe falsk medicin med alle midler.

 
Straffen skal op

Netop fordi falske lægemidler kan koste menneskeliv, bør strafferammen for forfalskning af lægemidler være højere end for andre varegrupper. Derfor ser Lif gerne at strafferammen forhøjes fra 1 år og 6 måneder til 2 år.

 
»Når man potentielt bringer andres liv i fare, bør man også kunne i dømmes en højere straf end ved anden piratkopiering og den strengest mulige, « fastslår Ulla Høegh som begrundelse for, hvorfor Lægemiddelindustriforeningen ønsker en strafferamme på 2 års fængsel.

Men det ønske afviser minister for sundhed og forebyggelse Jakob Axel Nielsen med henvisning til den begrænsede retspraksis på området.

 
”Ved overtrædelse af lægemiddelloven har der hidtil oftest været tale om idømmelse af mindre bøder. Med forslaget indføres samme strafferamme i lægemiddelloven som ved overtrædelse af ophavsretsloven,” skriver ministeren i et svar til Folketingets Sundhedsudvalg.

 
Lægemiddeloven blev 1. behandlet i Folketinget den 3. april. Loven ventes vedtaget medio maj.

Artiklen er skrevet på baggrund af ”L106- Svar på Spørgsmål 1” fra Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse til Folketingets Sundhedsudvalg samt interview med chefkonsulent Ulla Høegh.

m&m