FORSK2015 Universitetsviden skal omsættes til bedre behandling Forslag til nyt strategisk forskningsprogram skal sikre, at universiteternes forskning omsættes til individualiseret behandling.
Sygdomme skyldes ofte påvirkninger, der ligger mange år forud for sygdommens opdagelse. Kimen til sygdom lægges i visse tilfælde allerede i fosterstadiet, mens udvikling af andre sygdomme er afhængig af faktorer, der forekommer senere i livet. Det er udgangspunktet for et af de fire forslag til sundhedstemaer i FORSK2015-kataloget. Forskningstemaet går ud på at igangsætte forskning, som ligger lige midt imellem den basale sygdomsforskning, som foregår på landets universiteter, og så den patientnære kliniske forskning, der foregår på hospitalerne. Forskningen, der går ud på at flytte viden ”fra laboratorium til sengekant og tilbage igen” kaldes translationel forskning, og denne form for forskning er meget vigtig for fremtidige fremskridt i behandlingen af patienter, for danske forskningsmiljøer, der er stærke på dette område, og for lægemiddelindustriens forskning i bedre forebyggelse og behandlingstilbud. 
Artiklen er skrevet på baggrund af FORSK2015-kataloget. 28. maj 2008
m&m
Læs også artiklerne: Nyt grundlag for prioritering af forskningsmidler Kronik: Klinisk forskning stærk nedprioriteret
|