Brugerbetalingen på medicin hæves
1. maj i år blev grænsen for, hvornår danskerne får tilskud til deres medicin, hævet. Det betyder, at der nu først gives tilskud, når patienternes årlige betaling til medicin overstiger 800 kroner.
Danskerne skal fremover have flere penge med, når de skal hente deres receptpligtige medicin på apoteket. Det er konsekvensen af, at politikerne har hævet medicintilskudsgrænserne, så tilskuddet nu først træder i kraft, når patienten når en årlig udgift på medicin på 800 kroner. Det glæder ikke formand for Danske Patienter Torben Lund.
»Man skal ikke forringe vilkårene for patienterne. Den øgede brugerbetaling på medicin rammer de patienter, der i forvejen er svage og har høje medicinudgifter, herunder de kroniske patienter, så ændringen i tilskuddet er med til at skabe endnu mere social ulighed på sundhedsområdet. Vi ved samtidig, at øget pris øger risikoen for, at folk holder op med at tage deres medicin, og det forhold har man ikke taget højde for i forbindelse med omlægningen af tilskudsgrænserne,« siger Torben Lund.
 Øget brugerbetaling skal finansiere kræftvaccine
Egenbetalingen på medicin er blandt andet øget for at kunne finansiere den forebyggende kræftvaccine, HPV-vaccine, til unge piger mellem 12 og 15 år, og det undrer Torben Lund, at opkrævningen ender hos en gruppe, der i forvejen har lidt.
»Det bør være sådan, at generelt forebyggende tiltag bør finansieres over skatten – ikke ved at hæve udgiften for enkelte grupper,« understreger Torben Lund, der dog er meget positiv overfor, at HPV-vaccinen indføres.
En af kenderne af systemet er nu pensioneret praktiserende læge Troels Kardel, som gennem flere år har fulgt med i debatten om egenbetaling. Troels Kardel har blandt andet forsøgt at råbe Folketingets Sundhedsudvalg op og har i flere medier gjort opmærksom på, at brugerbetalingen er socialt skæv.
»Jeg har svært ved at forstå, at ministeren er tilfreds med, at alle, der køber tilskudsberettiget medicin, nu får en merudgift på mindst 175 kroner om året. Der er en social slagside i de nye tilskudssatser.«
Brugerbetaling er ikke logisk
Økonom Jakob Kjellberg fra Dansk Sundhedsinstitut mener nu ikke, at ændringen i grænserne for medicintilskud reelt får den helt store betydning for danskernes medicinforbrug.
»Folk kommer selvfølgelig til at betale mere for deres medicin, og vi ved også, at en af konsekvenserne ved øgede medicinpriser kan være, at mængden af uindløste recepter øges, men når det er sagt, så tror jeg ikke, at omlægningen får den helt store betydning for patienternes medicinforbrug, « siger Jakob Kjellberg og fortsætter: »I forhold til finansieringen af HPV-vaccinen kan man dog godt diskutere den overordnede logik i, at nogle skal betale for, at nogle andre kan få en forebyggende behandling. Der er ikke den helt store logik i den måde, vi har indrettet vores brugerbetaling. Hvorfor er pengene til finansiering af vaccinen ikke taget fra eksempelvis sygehusområdet,?« spørger Jakob Kjellberg retorisk.
Som en ”tyv om natten”
I Lægemiddelindustriforeningen er man tilfreds med, at de markante forbedringer på vaccinationsområdet omsider kommer danske patienter til gode, men finansieringsmodellen vækker opmærksomhed.
»Det er glædeligt, at der er politisk villighed til at indføre bedre behandlinger. Indførelsen af pneumokokvaccinen i børnevaccinationsprogrammmet, og senest indførelsen af HPV-vaccinen er et behandlingsmæssigt fremskridt, men det er bekymrende, at der ikke samtidig har været vist politisk villighed til at tilvejebringe de nødvendige økonomiske ressourcer ved andet end øget egenbetaling på medicinområdet. Det ser da bestemt ikke ”kønt” ud,« fastslår cheføkonom Jørgen Clausen.
Hos Lif vækker det særligt bekymring, at både ved forbedringerne i børnevaccinationsprogrammet og ved indførelsen af HPV-vaccinen undlod parterne at få foretaget analyser af konsekvenserne af øget brugerbetaling.
»Mens der generelt er politisk vægring ved at tale om egenbetaling i sundhedsvæsenet, så blinkede partierne bag aftalen ikke et sekund, da de skulle tilvejebringe 300-500 mio. kr. årligt ved øget egenbetaling på medicinområdet,« siger cheføkonomen og fortsætter:
»Lif er ikke fortalere for øget brugerbetaling, men vi er fortalere for en grundig og fordomsfri analyse af egenbetalingens konsekvenser for både behandlingsresultater og compliance. Og vi hjælper gerne Jakob Axel Nielsen og ministeriet med analysekraft og ”manpower” til det analysearbejde,« slutter Jørgen Clausen.
Artiklen er skrevet på baggrund af interview med økonom i Dansk Sundhedsinstitut Jakob Kjellberg, formand for Danske Patienter Torben Lund, tidligere praktiserende læge Troels Kardel, samt cheføkonom i Lægemiddelindustriforeningen Jørgen Clausen.
m&m
12. juni 2008
 |
Print
