Forside
Sitemap Links Kontakt English

Forside

Nyheder

Det mener Lif

Sundhedsforum

Sundhedsforskning

Om Lif

Etik og regler

Publikationer

LifTV

Avisen medicin&mening

Tilmelding til medicin&mening /brief

Tilmelding til Lifs nyhedsservice

Loft over medicinpriserne de kommende tre år

I dag blev en tre-årig aftale om loft over medicinpriserne underskrevet af minister for sundhed og forebyggelse Jakob Axel Nielsen og Lægemiddelindustriforeningens formand Lone Aagaard.

Aftalen indebærer, at de næste tre år må prisen på receptpligtig medicin med tilskud ikke overstige den pris, som hver enkelt pakning havde den 30. august 2006. For patienterne bliver loftet over medicinpriserne dermed i realiteten fem-årig, idet parterne dog har aftalt en regulering af prisloftet på 2 procent den 1. januar 2010 og den 1. januar 2011. Justeringen er aftalt for delvist at tage højde for konsekvenserne af den almindelige udgiftsudvikling.

I en kommentar siger adm. direktør Ida Sofie Jensen:

- Den underskrevne aftale er resultatet af et langt og vanskeligt forløb, men vi har med de seneste to års aftale vist, at vi kan holde vort ord. Vi har også tænkt os at holde ord i de kommende tre år. Det har selvsagt ikke været en let beslutning for Lifs medlemsvirksomheder, men i vor del af medicinindustrien, som jo er de virksomheder, som forsker og udvikler, ser vi det som et ansvarligt bidrag til sundhedsvæsenet og de danske patienter. Samtidig sikrer aftalen ro om branchens vilkår. Vi mener det alvorligt, når vi siger, at vi vil være en troværdig samarbejdspartner.

- I løbet af aftaleperioden vil vi sammen med ministeriet drøfte, om - og i givet fald hvordan - lægemiddelpriser fremover skal indgå i vurderingen af lægemidlers rationelle anvendelse. Jeg forventer, at regeringen seriøst vil medvirke til at vurdere, hvordan medicinanvendelsen kan forbedres. Danske patienter bør mindst have lige så gode behandlingstilbud som patienter i landene omkring os.

- Denne tre-årige aftale er en forlængelse af den prisloftsaftale, Lifs medlemmer indgik for to år siden. Det betyder, at virksomhederne ikke har haft mulighed for at regulere prisen på trods af et stigende omkostningsniveau. Forlængelsen af prisloftet giver en mindre mulighed for prisregulering på to gange 2 procent, første gang i 2010, men altså betydeligt mindre end samfundets almindelige pris- og omkostningsudvikling.

- Vi har tradition for at indgå aftaler med ministeriet, og dermed at tage ansvar for udviklingen af rammerne for sundhedsvæsenet. Det gælder også denne aftale.

Læs aftalen her

Yderligere oplysninger fås ved henvendelse til adm. direktør Ida Sofie Jensen.
Kontakt kommunikationschef Lars Bech på tlf. 22 16 60 60.


19. december 2008



 Print
DLI DLI MI LIF Uddannelse LIF Udstilling
DNF - Bestil et foredrag IFPMA Mennesker og Medicin
Medicademy Promedicin.dk Minmedicin.dk

Lif   |   Lersø Parkallé 101   |   2100 København Ø   |   Tlf. 39 27 60 60   |   Fax 39 27 60 70   |   E-mail: info@lif.dk|   Webmaster: info@lif.dk