Forside
Sitemap Links Kontakt English

Forside

Det mener Lif

Sundhedsforum

Sundhedsforskning

Om Lif

Etik og regler

Presserum

Statistik

Publikationer

LifTV

Avisen medicin&mening

Tilmelding til medicin&mening /brief

Tilmelding til Lifs nyhedsservice

Ulige.dk

Pas på blodtrykket
    – der er råd til den bedste behandling

De mest anvendte lægemidler i Danmark er også blandt de billigste. Alligevel følger de forebyggende behandlingstilbud inden for eksempelvis hjertekarsygdomme ikke med efterspørgslen.

»En meget stor del af det danske lægemiddelforbrug ligger i behandlingsgrupper med meget lave medicinpriser. Det er en følge af den omfattende konkurrence på det danske marked. Fra 2007 til 2008 kan man se betydelige prisfald på stort set alle områder.« Det siger adm. direktør i Lif Ida Sofie Jensen og tilføjer:

»Når lægemidler bliver billigere inden for mange områder, bør det ”give luft” til anvendelse af nyere lægemidler med enten bedre virkning eller færre bivirkninger. Selv om der kan være en vis fornuft i at prøve med billigere produkter, er det yderst vigtigt at sikre sig, at patienterne nu også når de behandlingsmæssige mål, der er fastlagt i forbindelse med de store sygdomsområder som forhøjet blodtryk, diabetes og kronisk obstruktiv lungesygdom.«

Underbehandling af patienter med forhøjet blodtryk
Og netop inden for behandlingen af patienter med forhøjet blodtryk er der bred enighed blandt eksperter og Lægemiddelstyrelsen om, at Danmark kun tilbyder en middelmådig behandling.

»Rigtig mange går rundt med et forhøjet blodtryk uden at være klar over det. Og mange af dem, der er i behandling, får ikke reduceret blodtrykket tilstrækkeligt. Man kan derfor sige, at forbruget skulle være højere, hvis vi skulle forebygge mange af de sygdomstilstande, som er meget omkostningskrævende, hvis de ikke forebygges, og derfor skal behandles på et sygehus,« siger Ida Sofie Jensen.

Hvis man ser på antallet af definerede døgndoser på præparater mod forhøjet blodtryk fra 2007 til 2008, er der kun sket en mindre stigning i forbruget samtidig med, at behandlingsprisen er faldet markant både for behandling af forhøjet blodtryk og en række andre sygdomme.

Flere i behandling – men med gamle præparater
Ida Sofie Jensen understreger, at flere patienter i løbet af det næste halve år forventes at komme i behandling for forhøjet blodtryk.

»Lægemiddelstyrelsen har besluttet, at flere af de mest anvendte blodtrykssænkende lægemidler fortsat skal have et generelt tilskud, mens andre blodtryksregulerende lægemidler kun må gives til patienter under visse betingelser, fx hvis en patient ikke responderer på præparaterne i nogle af de store grupper. Andre dyrere blodtryksprodukter mister helt tilskuddet, hvilket betyder, at lægen fremover skal ansøge Lægemiddelstyrelsen, hvis patienten skal have offentligt tilskud til disse produkter.«

Omsætningen af lægemidler i de 10 mest anvendte lægemiddelgrupper udgjorde i 2008 omkring 500 mio. kroner, eller hvad der svarer til godt 36 procent af det samlede medicinforbrug i Danmark.


Artiklen er skrevet på baggrund af interview med adm. direktør for Lægemiddelindustriforeningen Ida Sofie Jensen samt DLI MI’s opgørelse over de 10 største lægemiddelgrupper målt i definerede døgndoser i 2008.

m&m

5. marts 2009



 Print
DLI DLI MI LIF Uddannelse LIF Udstilling
DNF - Bestil et foredrag IFPMA
Medicademy Medicin.dk Medicinhåndbogen

Lif   |   Lersø Parkallé 101   |   2100 København Ø   |   Tlf. 39 27 60 60   |   Fax 39 27 60 70   |   E-mail: info@lif.dk|   Webmaster: info@lif.dk