Forside
Sitemap Links Kontakt English

Forside

Nyheder

Det mener Lif

Sundhedsforum

Sundhedsforskning

Om Lif

Etik og regler

Publikationer

LifTV

Avisen medicin&mening

Tilmelding til medicin&mening /brief

Tilmelding til Lifs nyhedsservice

1. april 2009 
 
Genvalg til Lifs formand
Finanskrisen har ikke ramt sundhedsområdet
 
Formanden for Lægemiddelindustriforeningen blev genvalgt på generalforsamling den 31. marts.
 
På generalforsamlingen den 31. marts blev formand for Lægemiddelindustriforeningen, adm. direktør Lone Aagaard genvalgt.
 
I sin beretning sagde Lone Aagaard blandt andet om lægemiddelindustriens medlemmer:
 
- Vi kan godt tillade os at ranke ryggen. Vi har påtaget os rollen som ”klassens duks”, når det gælder om at handle ud fra en upåklagelig høj etisk standard.
 
- Man skal samtidig huske på, at der formentlig ikke er nogen anden branche, som i den grad har nedskrevne aftaler og er underlagt en så tæt regulering i alle led som vi er - fra forskning og produktion og videre til markedsføring.
 
- Finanskrisen har endnu ikke sat sig markante spor på sundhedsområdet, og vi har ikke brug for nogen ”bankpakke”. Men vi må stoppe op og spørge os selv, hvilke politiske initiativer der iværksættes, hvis krisen fortsætter. I forvejen er mange lande, herunder Danmark, udfordret af meget store generationer af ældre i fremtiden, et forhold som i sig selv vil øge udgifterne til medicin og med det klassisk-politiske simple blik på udgiftsudviklingen placere lægemiddelindustrien som skydeskive for det øgede lægemiddelforbrug.
 
- I december forlængede vi vort frivillige prisstop aftalt med sundhedsminister Jakob Axel Nielsen. Vi har tradition for at indgå aftaler med ministeriet og dermed at tage ansvar for udviklingen af rammerne for sundhedsvæsenet.
 
- I løbet af aftaleperioden vil vi sammen med ministeriet drøfte, om - og i givet fald hvordan - lægemiddelpriser fremover skal indgå i vurderingen af lægemidlers rationelle anvendelse.
 
- De frivillige aftaler med ministeriet er væsentlige for ministeren, når han skal føre sundhedspolitik - og den måde, som sundhedspolitikken tilrettelægges på, har helt afgørende betydning for branchen og medlemmernes virke.  Det er derfor af stor betydning, at vi er klar til at løse denne opgave.
 
 
Lifs bestyrelse består efter generalforsamlingen af:

Adm. direktør Lone Aagaard, AstraZeneca A/S
Adm. direktør Jan Iversen, Lundbeck Pharma A/S
Adm. direktør Dorthe Mikkelsen,Merck Sharp & Dohme
Adm. direktør Tore Wäborg, LEO Pharma A/S
Country Manager Camilla Sylvest, Novo Nordisk Scandinavia AB
Adm. direktør Ghita Astrup, Nycomed Danmark Aps
Adm. direktør Peter Legarth, Schering-Plough A/S
General Manager Julie Edwards, GlaxoSmithKline A/S
 
Yderligere oplysninger fås hos Lars Bech på tlf. 22 16 60 60 
 
 




 Print
DLI DLI MI LIF Uddannelse LIF Udstilling
DNF - Bestil et foredrag IFPMA Mennesker og Medicin
Medicademy Promedicin.dk Minmedicin.dk

Lif   |   Lersø Parkallé 101   |   2100 København Ø   |   Tlf. 39 27 60 60   |   Fax 39 27 60 70   |   E-mail: info@lif.dk|   Webmaster: info@lif.dk