Information bør bedømmes på indhold og kvalitet – ikke på afsenderen
Af adm. direktør Ida Sofie Jensen
 Nu skal man jo ikke lade sig diktere af virkeligheden.
Det er også den eneste undskyldning, jeg kan finde for den ”rygmarvsreaktion”, som en række organisationer har demonstreret ved deres nylige protest sendt til politikere og medier i form af et ”Nej tak til lægemiddelreklamer.”
Baggrunden er, at EU-Kommissionen p.t. forbereder et forslag til nyt direktiv, som blandt andet skal give lægemiddelvirksomhederne øgede muligheder for at informere om deres lægemidler via Internettet. Lad os lige tage den igen – informere om deres lægemidler via Internettet. Altså fjernt fra det skrækscenario, som organisationerne med Forbrugerrådet i spidsen advarer imod. Nu mistænker jeg da heller ikke organisationerne for at have læst direktivudkastet.
Sagen er, at ingen, heller ikke Lægemiddelindustriforeningen, ønsker, at det skal være tilladt at reklamere for medicin. Men det er en enormt gammeldags tankegang, at man kun kan få information hos lægen og på apoteket. Internettet er jo globalt, så enhver kan jo gå ind og læse om lægemidlerne på andre sprog. Er det så ikke bedre, at vi sammen sætter os ned og får lavet nogle fornuftige regler, der sikrer patienterne information og samtidig kontrollerer lægemiddelindustrien. Det er sådan EU-Kommissionens forslag skal ses, og Kommissionen lægger op til at indføre skrappe regler, så informationen netop ikke bliver til reklame for lægemidler. Blandt andet derfor er information via TV og radio bandlyst. Kommissionen ønsker også, at der skal være strenge krav til, hvilke informationer lægemiddelproducenterne må give, ligesom der skal indføres effektiv overvågning og kontrolmekanismer.
Det bør da være muligt at blive enige om en ordning, som sikrer, at patienterne får god og reel information, samtidig med at der bliver skabt effektive kontrolmekanismer over for lægemiddelindustriens information.
I Lif mener vi, at alle patienter har krav på let adgang til saglig, nøgtern og velkvalificeret information om deres sygdom og behandlingsmuligheder, og at information bør bedømmes på indhold og kvalitet – ikke på hvem der er afsenderen.
Derfor er jeg personligt ked af, at Forbrugerrådet som udgangspunkt antager, at lægemiddelindustrien vil give patienterne forkert information. Den aktuelle situation er, at der er stor mangel på kvalitativ, lødig information om lægemidler. Og hvor skal den komme fra? Skal den gives under den korte konsultation hos lægen? Eller på apoteket, mens der er en lang kø bagved? Kritikerne mangler at give svar på, hvor patienterne skal hente den information, de i dag mangler.
16. april 2009
|
Print
