Behøvede vi en Forebyggelseskommission?
Af chefkonsulent Helle Rasmussen, Lægemiddelindustriforeningen
Forebyggelseskommission. Det er svært at være imod. Politikerne skal jo helst træffe deres beslutninger på det bedst mulige grundlag. Men de helt indlysende, rigtige beslutninger behøver vel ikke vente på et kommissionsarbejde? Tag nu fx rygning. Alle ved, at tobaksrygning har så alvorlige sundhedsmæssige og økonomiske konsekvenser, at der bør sættes effektivt ind for at reducere antallet af rygere. Også selvom rygerne protesterer! Nikotinpræparater bør spille en større rolle i afvænningen.
 I næste uge offentliggør Forebyggelseskommissionen sin rapport. Blandt kommissionens opgaver var at analysere, hvilke sundhedsmæssige udfordringer samfundet står over for i dag, og hvilke indsatsområder der fremover bør prioriteres. Men er det virkelig nødvendigt med en kommission til at opliste udfordringerne? Vi kender jo godt udfordringerne for samfundet og for den enkelte, og vi ved, at den enkeltfaktor, der har størst negativ indflydelse på sundheden, er rygning.
Verdenssundhedsorganisationen WHO har udpeget tobak som den førende dødsårsag, der kan forebygges, i den vestlige verden. Cigaretter og tobak er i dag det eneste lovlige forbrugsprodukt, som ved helt normal brug slår mange af brugerne ihjel. Men de mest alvorlige skadevirkninger viser sig først 20 - 30 år efter, at den første pakke smøger er røget.
På verdensplan dræber rygning hvert år, hvad der svarer til hele Danmarks befolkning - ca. 5,4 millioner mennesker. Og rygning koster alene det danske samfund op mod 30 mia. kr. om året. Mindst 13.000 danskere dør hvert år af tobaksrøg; det er flere dødsfald end det samlede antal ofre ved ildebrand, mord, bilulykker, selvmord, aids, alkohol- og narkomisbrug. Og hvis man følger 1.000 mennesker, som har røget regelmæssigt, fra de var unge, så vil 500, mange af dem i ”deres bedste alder”, dø af tobakken. At ryge svarer altså til at spille russisk roulette med en seksløber, hvor der i hvert fald er mindst tre patroner i tromlen. Også det spil har dårlige odds.
Den mest udbredte og dødelige kræftform blandt rygere er lungekræft, som op mod 3.500 personer dør af hvert eneste år. Ved et dagligt forbrug på 25 cigaretter er risikoen for lungekræft 20 gange større end hos en, som aldrig har røget. Blandt danske kvinder er der en stigning i antallet af nye lungekræfttilfælde, ligesom dødeligheden af lungekræft blandt danske kvinder er stigende.
Og sådan kan man blive ved.
Resultatet er velkendt: Tobaksrygning har så alvorlige sundhedsmæssige konsekvenser, at vi ikke kommer uden om at sætte langt mere markant ind i forhold til at stoppe rygning. De hidtidige kampagner har formentlig haft væsentlig betydning for den holdningsændring, der trods alt synes at være sket i forhold til rygning, men det er ikke bare dumt, men også uansvarligt, at stoppe ved kampagnerne.
Priserne på cigaretter og tobak bør sætte væsentligt i vejret – ikke bare de varslede 3 kr., men gerne op til det irske niveau. Det er muligt at de erfarne rygere vil søge til grænsehandel, men det vil i det mindste afholde mange fra overhovedet at starte på rygningen.
Alle rygere, der ønsker at stoppe, skal tilbydes relevante og effektive rygeafvænningstilbud. Det er i dag veldokumenteret, at de bedste resultater opnås ved en kombination af rådgivning og brug af nikotinpræparater. Derfor bør der indføres offentligt tilskud til begge dele, som vi også kender det fra andre lande. Det vil tilskynde sundhedsvæsenet til at yde rådgivningen, og det vil styrke rygernes incitament til at gennemføre rygeophør på en effektiv og holdbar måde. Til enorm gavn for dem selv, men også for sundhedsvæsenet, som får frigjort ressourcer til andre behandlinger.
Se også filmen "Velkommen til Rygerland" fra LifTV
m&m
17. april |
Print
