Finanskrise kan ødelægge behandlingen
Af adm. direktør Ida Sofie Jensen
Finanskrisens negative konsekvenser for sundhedsvæsenet, og dermed også i sidste ende behandlingen af patienter, kan vise sig at være enorme.
 Finanskrisens første bølge er skyllet ind over os. For mange har det store konsekvenser. Mistet job eller manglende sikkerhed for beskæftigelse kan udfordre privatøkonomi og dermed boligsituation ganske alvorligt, og den mulige negative spiral, som igangsættes, kan mangedoble samfundets samlede økonomiske udfordringer, eller problemer om man vil. Stigende arbejdsløshed og faldende forbrug reducerer de offentlige indtægter, samtidig med at udgifterne øges. Et misforhold som naturligt kan søges løst gennem direkte besparelser eller reduceret vækst.
Det er åbenlyst klart, at med et sundhedsvæsen der, på trods af sundhedsforsikringer og en underskov af mindre private hospitaler, er næsten 100 procent offentligt finansieret, så vil både offentlige budgetreduktioner eller reduceret vækst hurtigt få alvorlige konsekvenser. For samtidig med at sundhedsvæsenet i forvejen lider under et stort investeringsefterslæb oparbejdet gennem de seneste 25-30 år, så udfordres de offentlige sundhedsbudgetter af den demografiske udvikling, eller det stigende antal ældre borgere om man vil.
Rammen for de offentlige sundhedsbudgetter fastlægges ved de årlige økonomiforhandlinger mellem regioner og regering. I år ser de ud til at blive sværere end nogensinde. Kombinationen af en vanskelig samfundsøkonomisk situation, et stigende antal ældre medborgere i Danmark samt nye og avancerede behandlingsmuligheder giver en vanskelig politisk situation, og dermed et kompliceret udgangspunkt for forhandlingerne om betingelserne for det danske sundhedsvæsen de kommende år.
Men medicinområdet skiller sig markant og positivt ud. I december 2008 forlængede minister for sundhed og forebyggelse Jakob Axel Nielsen og Lægemiddelindustriforeningen aftalen om det prisloft for lægemidler på primærområdet, som blev iværksat for godt to år siden. Dermed har lægemiddelindustrien allerede gjort sit til at lette de politiske forhandlinger.
Umiddelbart efter påske vil det ministerielle udvalg, som har analyseret pris- og omkostningsudviklingen på medicin til hospitalsområdet, fremlægge udvalgets analyse og forslag. Uden at foregribe de forhandlinger som igangsættes forud for økonomisforhandlingerne, og som naturligt også inddrager Lægemiddelindustriforeningen, så er vi opmærksom på, at frivillige aftaler med Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse er af stor politisk betydning og væsentlige for ministeren, når denne skal føre sundhedspolitik. Derfor kan jeg fortsat uden at foregribe forhandlingerne afgive det løfte, at vi vil være vort ansvar bevidst og konstruktivt indgå i forhandlingerne.
Endnu har regeringen med finansministeren og økonomi- og erhvervsministeren valgt at imødekomme de overordnede økonomiske udfordringer ved at igangsætte en ekspansiv finanspolitik. Dermed er patienterne foreløbig gået fri af de negative konsekvenser. Vi skylder patienter og pårørende, som ofte er i en ganske vanskelig situation, at vi alle gør vores til, at patienterne også holdes fri af besparelser, når finanskrisens anden bølge skyller ind over landet.
m&m
17. april 2009
|
Print
