Helbredstjek forlænger og forbedrer livet
Danmarks sundhedsvæsen står over for store udfordringer i de kommende år. Copenhagen Consensus Center præsenterer nu en rapport ”Sundhedsvæsenet”, der giver politikerne konkrete forslag til, hvordan ekstra 5 mia. kr. bedst kan bruges på sundhedsvæsenet. Et af forslagene omhandler indførsel af regelmæssige helbredstjek.
 500 millioner kroner til forebyggende helbredsundersøgelser og samtaler i almen praksis. Det er ifølge Copenhagen Consensus Center det beløb, det vil koste at indføre regelmæssige helbredstjek og helbredssamtaler hvert 5. år blandt de godt 1,5 millioner danskere i alderen 30-49 år. For de 500 millioner kroner kan der årligt tjekkes 300.000 danskere for symtomer på sygdomme som hjertekar-sygdomme, diabetes eller andre folkesygdomme, inden symptomerne udvikler sig til alvorlig sygdom, anslår Copenhagen Consensus Center i en ny rapport ”Sundhedsvæsenet” udarbejdet af professor Kjeld Møller Pedersen fra Syddansk Universitet.
Forslaget om helbredstjek vækker begejstring hos chefkonsulent i Lif Helle Rasmussen.
»Velfærdskommissionen har fremført, at Danmark har det højeste antal forebyggelige dødsfald i Europa. Mange danskere dør altså af sygdomme, som kunne have været forebygget og behandlet effektivt, hvis de var blevet opdaget i tide. Derfor hilser vi forslaget fra Copenhagen Consensus Center om at indføre helbredstjek velkommen. Forslaget ligger i god forlængelse af det sundhedspolitiske udspil ”Helbredstjek som middel til at styrke danskernes sundhed”, som Lif har præsenteret. Her forsøger vi at skabe opmærksomhed om helbredstjekkene som et middel til både at forbedre sundheden, øge levetiden og spare sundhedsvæsenet for markante udgifter andre steder,« siger Helle Rasmussen.
Helbredsundersøgelser tjener sig selv ind
Effekten af forebyggende helbredsundersøgelser og samtaler i almen praksis er allerede dokumenteret i et større dansk forsøg fra Ebeltoft, der blev afviklet fra 1991 til 1997 blandt 1.507 personer. Ebeltoft-forsøget viste, at helbredsundersøgelser øgede levetiden uden at betyde meromkostninger for sundhedsvæsenet.
»Med andre ord har vi her ét af de relativt sjælde tilfælde i sundhedsvæsenet, nemlig at en forbedring af sundhedstilstanden ikke medfører meromkostninger. Det er imidlertid vigtigt at understrege, at det så ikke betyder, at det i givet fald er ”gratis” at igangsætte, især ikke for de berørte aktører,” hedder det om Ebeltoftforsøget i rapporten ”Sundhedsvæsenet”, der i øvrigt nævner, at den engelske regering per 1. januar i år er begyndt at indføre helbredstjek og –samtaler for alle i aldren 40-74 år hvert 5. år.
Copenhagen Consensus Center anbefaler, at man også i Danmark overvejer at indføre helbredstjek af de 40-74-årige, men det vil i givet fald betyde, at der skal afsættes flere penge end de 500 millioner, som er i spil i denne rapport. Ud over forslaget om at indføre helbredstjek foreslår Copenhagen Consensus Center blandt andet, at der afsættes 300 millioner kroner til øget indsats mod sygehuserhvervede infektioner og øvrige hændelser, en milliard kroner til storskala-forsøg med og implementering af ”kronikermodellen”, 500 millioner kroner til intensiveret behandling af depression og angstsygdomme og 200 millioner kroner til ”flaskehalse” i sundhedsvæsenet. Læs alle forslagene i Copenhagen Consensus Centers rapport her.
Læs Lægemiddelindustriens sundhedspolitiske udspil om helbredstjek her
Artiklen er skrevet på baggrund af Copenhagen Consensus Centers rapport ”Sundhedsvæsenet” samt interview med Helle Rasmussen, chefkonsulent i Lægemiddelindustriforeningen.
27. maj 2009 |
Print
