Forside
Sitemap Links Kontakt English

Forside

Det mener Lif

Sundhedsforum

Sundhedsforskning

Om Lif

Etik og regler

Presserum

Statistik

Publikationer

LifTV

Avisen medicin&mening

Tilmelding til medicin&mening /brief

Tilmelding til Lifs nyhedsservice

Ulige.dk

Helbredsundersøgelser til Region Hovedstaden

Nyt screeningsprojekt skal redde borgerne i hovedstaden mellem 30 og 49 år fra livstruende sygdomme. Lignende undersøgelser har tidligere vist gode resultater.

Helbredsundersøgelserne er et fælles projekt mellem Københavns Kommune og Region Hovedstaden og bliver en del af regionens forebyggelsesarbejde. Projektet skal spare borgerne for alvorlige sygdomme senere i livet. Formålet er derfor at opspore og forebygge en række kroniske sygdomme som eksempelvis sukkersyge, rygerlunger og hjertekarsygdomme, som op imod to millioner danskere lider af.

»Vi er nødt til at gøre noget for, at dette problem ikke kommer ud af kontrol. Danskerne er parate til at tage hånd om deres eget helbred, men det kræver, at de får et sundhedstjek med jævne mellemrum,« siger sundhedsborgmester Mogens Lønborg til Berlingske Tidende den 20. juli.

Hensigten er at påbegynde projektet på Amager, hvor 33.500 borgere i aldersgruppen over en ti-årig periode vil få tilbudt et antal helbredsundersøgelser efterfulgt af samtaler hos egen læge.

Forslaget bygger på et projekt fra Ebeltoft tilbage i 1990’erne, som førte til, at deltagerne fik halveret risikoen for at udvikle hjertekarsygdomme. Projektet er dog blevet vakt til live sidenhen, eftersom statsminister Lars Løkke Rasmussen – da han var sundhedsminister – ligeledes har foreslået at indføre helbredsscreeninger af store befolkningsgrupper for på sigt at mindske antallet af kronisk syge.

Artiklen er skrevet på baggrund af ”Raske borgere skal til lægen” bragt på Berlingske.dk den 20. juli 2009.

29. juli 2009



 Print
DLI DLI MI LIF Uddannelse LIF Udstilling
DNF - Bestil et foredrag IFPMA
Medicademy Medicin.dk Medicinhåndbogen

Lif   |   Lersø Parkallé 101   |   2100 København Ø   |   Tlf. 39 27 60 60   |   Fax 39 27 60 70   |   E-mail: info@lif.dk|   Webmaster: info@lif.dk