Af viceadm. direktør i Lægemiddelindustriforeningen Henrik Vestergaard
I løbet af sommeren har der i pressen været en række angreb på samspillet mellem patentsystemet på den ene side og lægemiddelforskningen samt lægemiddeludviklingen på den anden side. ”Patentkrumspring” er et af de ord, som er dannet til lejligheden og som viser med hvilken vinkel visse journalister møder patentspørgsmål. Patentdebatten er kommet i kølvandet på EU-kommissionens undersøgelse af lægemiddelsektoren, og afspejler i al væsentlighed en manglende forståelse for værdien af patentsystemet i interaktionen med forskningens væsen.Det er en udbredt misforståelse, at højteknologiske produkter, såsom lægemidler, altid skal forbedres i kraftige ryk for at udgøre innovation. Sandheden er, at innovation i den farmaceutiske industri ofte opstår som en serie af trinvise forbedringer af eksempelvis sikkerhed, effekt eller anvendelighed.
Disse trinvise forbedringer resulterer i sidste ende i en signifikant forbedring af patientbehandlingen. Derfor er udviklingen af bedre lægemidler som oftest en evolution snarere end en revolution. Den sker almindeligvis ikke i store spring, men som en løbende proces.
Læg hertil, at det tager ca. 10 år at få et nyt lægemiddel fra idé-niveauet til apoteket; man ændrer altså ikke fra den ene dag til den anden en smule ved et produkt af patenthensyn.
Disse grundvilkår for forskningen betyder, at selvom lægemiddelindustrien naturligvis stræber efter de store opdagelser, der fra den ene dag til den anden forbedrer mulighederne for at behandle sygdomme, må vi konstatere, at sådan fungerer forskningens væsen ikke i hverdagen.
Til trods for det har vi på en lang række områder de senere år oplevet markante fremskridt, som indebærer, at patienter med livstruende eller invaliderende sygdomme nu både overlever og opnår et liv med markant forbedret livskvalitet.
Mange sygdomme kan nu behandles
Det gælder behandlingen af blodpropper, gigtbehandlingen, hiv, kræft og mange flere områder. For at sikre det økonomiske grundlag for forskningen i disse lægemidler er der behov for, at man i en årrække kan beskytte sin opfindelse i form af patenter. Det siger vel nærmest sig selv.
Det er endvidere vigtigt at slå fast, at patenter – stik mod hvad mange fejlagtigt tror – faktisk stimulerer videndeling og umuliggør hemmeligholdelse af ny innovativ forskning. Når en patentansøgning indsendes, offentliggøres dens indhold typisk efter seks måneder, hvorefter alle, også konkurrenter, har fri adgang til at læse om opfindelsen og bruge den viden til inspiration og til videreudvikling.
I et vidensamfund – et samfund, der har som ambition at være blandt de mest innovative lande i verden - er patenter derfor selve grundstenen.
3. september 2009