Forside
Sitemap Links Kontakt English

Forside

Det mener Lif

Sundhedsforum

Sundhedsforskning

Om Lif

Etik og regler

Presserum

Statistik

Publikationer

LifTV

Avisen medicin&mening

Tilmelding til medicin&mening /brief

Tilmelding til Lifs nyhedsservice

Ulige.dk

Steffen Thirstrup ny chef i IRF

Erfaren læge i spidsen for Institut for Rationel Farmakoterapi (IRF). Sektionsleder i Lægemiddelstyrelsen, Steffen Thirstrup, bliver ny frontfigur hos IRF.

Steffen Thirstrup kommer fra en stilling som overlæge i Lægemiddelstyrelsens Godkendelsesafdeling, hvor han også i en periode har fungeret som sektionsleder for Medicin-Toksikologi. Steffen Thirstrup er uddannet speciallæge i klinisk farmakologi. 

Siden 2004 har Steffen Thirstrup været medlem af den europæiske lægemiddelstyrelse, EMEA’s ”Committee for Medicinal Products for Human Use” (CHMP). Desuden har han en ph.d. fra Institut for Farmakologi ved Århus Universitet.

Viceadministrerende direktør hos Lif, Henrik Vestergaard, er tilfreds med valget af Steffen Thirstrup.

»Steffen Thirstrup er et stærkt kort, som i kraft af sin faglighed vil kunne give alle en ”sund” udfordring,« siger Henrik Vestergaard og fortsætter: »Sundhedsvæsenet i almindelighed og lægemiddelområdet i særdeleshed står over for store udfordringer i de kommende år. Derfor får IRF og den nye institutchef også en udfordrende opgave i at sætte patienterne og deres behandlingsbehov i centrum. Det er med andre ord nødvendigt at gøre op med dogmet om, at ”rationel farmakoterapi” er ensbetydende med at rationere anvendelsen af lægemidler til i stedet at være synonymt med at optimere anvendelsen af lægemidler i hele sundhedsvæsenet. IRF kan sagtens få en central rolle i en nuanceret samfundsdebat om værdien af lægemidler og om sammenhængen mellem de stigende udgifter til medicin i både praksis- og sygehussektoren.«

Steffen Thirstrup tiltræder som ny institutchef for Institut for Rationel Farmakoterapi den 1. november, men allerede på konferencen Sundhed 2009 den 5. oktober 2009 giver Steffen Thirstrup sin vurdering af det store behandlingsmæssige potentiale, der eksisterer inden for det sundhedsteknologiske og medicinske område. Samtidig giver han sit bud på, hvilken værdi de nye behandlingsmuligheder, inden for skræddersyet medicin og biologiske lægemidler, kan skabe.

Artiklen er skrevet på baggrund af research på internettet samt interview med Henrik Vestergaard, viceadministrerende direktør i Lif.

/m&m

1. oktober 2009



 Print
DLI DLI MI LIF Uddannelse LIF Udstilling
DNF - Bestil et foredrag IFPMA
Medicademy Medicin.dk Medicinhåndbogen

Lif   |   Lersø Parkallé 101   |   2100 København Ø   |   Tlf. 39 27 60 60   |   Fax 39 27 60 70   |   E-mail: info@lif.dk|   Webmaster: info@lif.dk