Klausuleret tilskud - kan man det?
Et forslag til nyformulering af den paragraf i Sundhedsloven, som omhandler klausuleret tilskud, har netop været i høring hos Lif. Forslaget til ny sundhedslov ventes fremsat i Folketinget senere i år.
 I sidste uge afsluttede Sundhedsministeriet høringen af ministeriets forslag til ny sundhedslov. Hvis lovforslaget vedtages i Folketinget, betyder det en udvidelse af de forhold, som Lægemiddelstyrelsen kan inddrage i forbindelse med klausuleringen af et tilskud til et lægemiddel.
»Udvidelsen giver Lægemiddelstyrelsen mulighed for at målrette et tilskud til grupper med særligt behov, og det er selvsagt positivt, forudsat at mulighederne ikke anvendes til at indskrænke patienters adgang til relevant lægemiddelbehandling,« siger konsulent Søren Beicker Sørensen fra Lif samtidig med, at han påpeger, at forslaget mangler en række præciseringer blandt andet om, hvilke forhold der kan lægges til grund for en mulig beslutning om klausulering.
»Af bemærkningerne til lovforslaget fremgår det godt nok, at forslaget ikke fremsættes med et indskrænkende sigte. Det ændrer dog ikke ved, at ministeriet bør præcisere, hvilke forhold der fremover kan lægges til grund for en klausulering af tilskud, netop for at sikre, at lovforslaget også på den lange bane kommer patienten og kvaliteten af patientens behandling til gode,« fastslår Søren Beicker.
Lifs høringssvar
Af Lifs høringssvar fremgår det derfor, at ministeriet i lovforslaget – som et minimum – bør præcisere, at kun sundhedsfaglige forhold kan begrunde den differentiering mellem patientgrupper, der er iboende enhver klausulering af medicintilskud. Når Medicintilskudsnævnet eksempelvis vælger, at tilskuddet kun gives til personer over 70 år, så skal det altså samtidig dokumentere, at det faktisk er sundhedsfagligt relevant med en aldersgrænse.
Ligeledes påpeges det i høringssvaret, at det naturligvis forudsættes, at Lægemiddelstyrelsen lever op til transparensdirektivets bestemmelser, hvilket blandt andet indebærer, at styrelsens procedurer skal være transparente, objektive og kontrollerbare.
Lægemiddelindustriforeningen benytter også lejligheden til at fastslå, at foreningen langt fra støtter den praksis, der er opstået omkring revurderingen af lægemidler, og som refereres i lovforslagets bemærkninger.
»Vi vurderer, at den nuværende praksis har klare paralleller til det analoge tilskudssystem, som af flere gode grunde ikke fandt opbakning i forbindelse med det seneste store ministerielle udvalgsarbejde på området,« påpeger Søren Beicker Sørensen og henviser til, at analoge sammenligninger indebærer, at produkter uden samme type indholdsstof, men med samme indikationsområde, sammenlignes, og dermed tages der ikke hensyn til, at lægemidler med forskellige typer indholdsstoffer kan virke meget forskelligt på patienter med samme sygdom.
Lif foreslår ny praksis for tilskudsbeslutninger
I forbindelse med høringssvaret påpeger Lif desuden, at tilskudsbeslutningerne generelt forbedres ved at øge kravene til faglig konsensus, hvilket blandt andet indebærer, at flere aktører inddrages i processen, end det er tilfældet i dag. Som eksempel nævner Lif øget inddragelse af relevante patientforeninger og videnskabelige selskaber.
»Vi foreslår, at der indføres en ny praksis for tilskudsbeslutninger. Det går på, at den skriftlige korrespondance, som selvfølgelig er nødvendig i de ofte komplicerede faglige diskussioner, suppleres med muligheden for direkte møder mellem Lægemiddelstyrelsen og virksomheden. Muligheden for et sådant ”afklaringsmøde” foreligger nemlig ikke, som det er nu, « slutter Søren Beicker Sørensen.
Lif har desuden opfordret Lægemiddelstyrelsen til, at der udarbejdes beslutningsstøtte-værktøjer, som kan hjælpe de praktiserende læger med at få overblik over tilskudsreglerne og den hyppige anvendelse af klausulerede tilskud. Omfanget af klausulerede tilskud ventes at stige i de kommende år.
Læs hele høringssvaret her
Artiklen er skrevet på baggrund af Lifs høringssvar og interview med Søren Beicker Sørensen.
m&m
1. oktober 2009
|
Print
