6.02 Den samfundsmæssige værdi af lægemidler skal altid vurderes
En bedre behandlingseffekt og dermed mindre sygelighed må generelt antages at have en række afledte økonomiske fordele fx i form af færre sygehusindlæggelser og lægebesøg, ligesom der vil kunne opnås en række afledte økonomiske gevinster ved en hurtigere genoptagelse af arbejde og dagligdags opgaver. En analyse af omkostninger og gevinster ved nye lægemidler kan derfor ikke meningsfuldt per automatik afgrænses til de umiddelbare, direkte omkostninger og gevinster ved lægemidler, ligesom den ikke kan begrænses af mere eller mindre tilfældigt fastlagte sektorgrænser (”kasser”). Der er tværtimod behov for at inddrage alle relevante omkostninger og gevinster i og uden for sundhedsvæsenet, og herunder at kunne inddrage konsekvenserne af så forskellige elementer som forskelle i patienternes medicinefterlevelse (compliance), forskelle i træk på ydelser i den primære sundhedssektor, i hospitalssektoren og den sociale sektor samt betydningen for familieforhold og andre sociale relationer. Pointen er, at afgrænsning skal ske på baggrund af relevans.
Disse mange forskelligartede forhold kan afdækkes i såkaldte sundheds- eller samfundsøkonomiske analyser. Det burde være en selvfølge, at myndigheder, der træffer beslutninger på vegne af os alle, afdækker alle relevante forhold.
Vi har i dag en ordning, hvor lægemiddelvirksomhederne frivilligt kan medsende en sundhedsøkonomisk analyse i forbindelse med en tilskudsansøgning. At ordningen er frivillig og rettet mod virksomhederne fritager ikke myndighederne for at foretage en kvalitativ vurdering af de samme elementer, når der træffes tilskudsbeslutninger ud fra økonomiske overvejelser. Praksis er imidlertid i dag, at Lægemiddelstyrelsens beslutninger ofte er baseret på en simpel sammenligning af priserne på det nye lægemiddel og de hidtidige behandlingsformer kombineret med en mere eller mindre implicit antagelse om, at der ikke er nogen væsentlige forskelle i de behandlingsmæssige udfald.
Lif mener,
- at afgørelser om tilskud til anvendelsen af ny medicin skal tage hensyn til samtlige sundhedsøkonomiske aspekter af lægemidlets anvendelse. De økonomiske vurderinger må inddrage relevante gevinster om omkostninger bredt i og uden for sundhedsvæsenet,
- at sundhedsøkonomisk metode og analyse bør anvendes bedre og bredere, end tilfældet er i dag, når man vurderer lægemidlers rationelle anvendelse i det danske sundhedsvæsen,
- at vurderingen af et lægemiddels betydning i sygdomsbehandlingen eller forebyggelsen af sygdom bør basere sig på de samme principper, som er indeholdt i en medicinsk teknologivurdering, nemlig selve teknologien, betydningen for patienterne, de organisatoriske rammer og de økonomiske forhold,<
- at vurderingen af lægemidler bør ske på samme vilkår, og efter samme principper som andre sundhedsteknologier vurderes på. Det bør herunder være den samme organisatoriske enhed, der vurderer den samfundsmæssige betydning af ibrugtagen af alle nye teknologier i det danske sundhedsvæsen.
Læs mere i pjecen ”Det mener Lif om medicintilskud”.
|
Print
