Rekordlavt antal dyreforsøg
Der blev i 2008 udført det laveste antal dyreforsøg i 10 år. Alt efter ståsted kan det være en god eller dårlig nyhed.
 For nylig fremlagde Dyreforsøgstilsynet deres årsberetning for 2008, og tilsynet kunne konstatere det laveste antal dyreforsøg siden 1999. Det lyder umiddelbart som en god nyhed, men måske maner tallene til pessimisme.
Chefkonsulent i Lægemiddelindustriforeningen Ulla Høegh konstaterer, at antallet af dyreforsøg er faldet, og at årsberetningen som udgangspunkt ikke siger noget om, hvorfor antallet er faldet.
»Hvis faldet i antal dyreforsøg er udtryk for, at man har fundet alternative forsøgsmetoder, er det en god nyhed, men hvis det er udtryk for, at der forskes mindre, så er det en rigtig dårlig nyhed,« siger Ulla Høegh.
Kristeligt Dagblad i lørdags mener til gengæld, at det ikke er et spørgsmål om, hvorfor antallet af dyreforsøg er faldet, men om hvorfor dyreforsøg overhovedet anvendes. I en artikel den 24. oktober 2009 sætter avisen spørgsmålstegn ved brugen af forsøgsdyr i udviklingen af visse typer lægemidler.
Under overskriften ”Skal dyr lægge krop til forsøg for at kurere skaldethed?” argumenteres der for, at dyreforsøg kun bør bruges, når det er til samfundsmæssig gavn, og i forlængelse deraf diskuteres, hvad samfundsmæssig gavn så egentlig betyder.
Der kommer ingen egentlige svar på dette i artiklen, men der fremføres klare holdninger om, hvordan man ikke bør anvende dyreforsøg til kommerciel gavn eller lidelser, der ikke er "alvorlige nok".
Intet hierarki blandt sygdomme
Som udgangspunkt er dyreforsøg meget omstændelige og dyre at udføre, og alene af den grund har lægemiddelindustrien naturligvis ingen interesse i at udføre unødvendige dyreforsøg. Hverken lægemiddelindustrien eller Rådet for Dyreforsøg sidder og tager stilling til, hvilke sygdomme, der må og ikke må anvendes dyreforsøg til.
»Vi har intet hierarki blandt sygdomme. Lægemidler udvikles til behandling af sygdomme, og hvis man mener, at der er nogle sygdomme, der ikke skal udvikles medicin til, så må det være det en politisk beslutning,« slutter Ulla Høegh.
Artiklen er skrevet på baggrund af artiklen ”Skal dyr lægge krop til forsøg for at kurere skaldethed?” bragt i Kristeligt Dagblad 24. oktober 2009 samt interview med chefkonsulent i Lif Ulla Høegh.
m&m
29. oktober 2009
|
Print
