Akut behov for strategi på det medicinske område
Sundhedsmyndighederne må sætte sig for bordenden og skabe en helhedsorienteret plan for bedre kvalitet i behandlingen af de oversete medicinske patienter.
Sådan lyder en af konklusionerne i det kapitel i bogen ”Medicinske patienter i skammekrogen”, som er skrevet af koncernchef i Lif Ida Sofie Jensen. Bogen udkommer ultimo oktober.
”Medicinske patienter i skammekrogen” sætter fokus på forholdene omkring de medicinske patienter i Danmark og på, hvordan vi kan skabe bedre behandlingsforløb for dem.
»På trods af mange års problematisering og diskussion af forholdene for medicinske patienter og på trods af sundhedspersonalets enorme daglige arbejdsindsats, er der desværre ikke sket en mærkbar positiv udvikling; problemerne før og nu er stort set de samme,« påpeger Ida Sofie Jensen.
Ida Sofie Jensen fremhæver blandt andet forskningschef Erik Juhls omfattende studie af det danske sygehusvæsen. En af konklusionerne fra hans rapport ”Rundrejse i det danske sygehusvæsen” er, at der er alt for få gode eksempler på kvalitetsudvikling på det medicinske område, og at området halter langt bagefter det kirurgiske område.
Derfor er det ifølge koncernchefen nødvendigt, at politikerne tager affære og udvider synsfeltet fra kræft- og hjertesygdomme, således at det medicinske område kan løftes ud af det aktuelle dødvande og sikres en markant fremdrift.
Behov for tværfaglig indsats
De fleste personer med indsigt i sundhedsvæsenet er enige om, at kvaliteten af indsatsen over for de medicinske patienter bør forbedres – uanset om der er tale om medicinske patienter i almindelighed eller de ældre og mere komplekse patienter. Udfordringen består i, at disse patienter i højere grad har behov for en tværfaglig og sammenhængende indsats, fordi de lider af flere sygdomme samtidig. Det er en udfordring, som både patienter og pårørende i årevis har peget på, men som aldrig rigtig er blevet hørt.
 Årsagen kan være, at de medicinske patienter er en forholdsvis uhomogen gruppe, at personalet er spredt ud på ni interne medicinske subspecialer, og at indsatsen derfor bliver spredt over for mange enheder. Det kan medføre, at det medicinske område er vanskeligt at profilere entydigt, og at det derfor kan være vanskeligt at råbe politikerne op.
»Gennem mange år har situationen været den, at kvalitetsudviklingen i sundhedsvæsenet har været domineret af lokal praksis og faglig selvregulering. Initiativer til at forbedre kvaliteten er typisk taget af fagprofessionelle ”ildsjæle” blandt læger og sygeplejersker,« skriver Ida Sofie Jensen.
Problemet er, at lokale initiativer ikke kan stå alene, og at erfaringerne forbliver på de lokale afdelinger hos de enkelte ildsjæle. Det giver en meget spredt kvalitetsudvikling, som kun bør foregå sideløbende med en central styring og koordinering, så der sikres et samlet udbytte for alle landets patienter.
En ny handlingsplan
Derfor er der behov for ny national strategi, som udmøntes i en national handlingsplan, hvor man sikrer, at der arbejdes målrettet med at gennemføre de planlagte forbedringer. Opfølgningen skal være systematisk og koordineres af en central styregruppe, som bør bestå af sundhedsfaglige eksperter.
»Det er politikernes opgave at sætte sig for bordenden og formulere en sundhedspolitik på dette område, og det er de centrale sundhedsmyndigheder, som sammen med regioner og kommuner har ansvar for at få den besluttede politik omsat til faktisk virkelighed,« konkluderer Ida Sofie Jensen.
Bogen ”De medicinske patienter i skammekrogen” udkommer den 23. november 2009, og indeholder bidrag fra en række førende danske sundhedseksperter.
Se et indslag om de medicinske patienter her
Artiklen er skrevet på baggrund af kapitlet "Kvalitetsudvikling rammer forbi de medicinske patienter" som er koncernchef i Lif Ida Sofie Jensens bidrag til bogen ”Medicinske patienter i skammekrogen” som udgives 23. november 2009.
m&m
29. oktober 2009 |
Print
