Forside
Sitemap Links Kontakt English

Forside

Det mener Lif

Sundhedsforum

Sundhedsforskning

Om Lif

Etik og regler

Presserum

Statistik

Publikationer

LifTV

Avisen medicin&mening

Tilmelding til medicin&mening /brief

Tilmelding til Lifs nyhedsservice

Ulige.dk

Forskning og finanslov:
Et skridt i den rigtige retning

Kommentar af chefkonsulent Allan Skårup Kristensen

I sidste uge indgik regeringen og et bredt flertal i Folketinget forlig om udmøntning af globaliseringspuljen til forskning og innovation i perioden 2010-2012. Det brede flertal er i sig selv vigtigt fordi det sikrer, at der er bred politisk opbakning bag ønsket om at sikre effektiv dansk innovation og vidensspredning.

For det sundhedsvidenskabelige område – i bredeste forstand – er der godt nyt på en række områder. Universitetsområdet styrkes via et løft af basismidlerne og tre mia. kroner til forbedring af laboratorierne.
 
På sundhedsområdet specifikt fortsætter satsningen fra det ambitiøse FORSK2015: Fra basal forskning til individualiseret behandling over de næste tre år. Her er der afsat 94 mio. kroner, som sammen med en ekstra bevilling på 65 mio. kroner - ligeledes over tre år - til stamcelleforskning, potentielt kan få meget stor betydning for den fortsatte udbygning af en stærk dansk forskningsramme.
 
Der er bestemt gode takter i dette års aftale om globaliseringsmidlerne. Det er sagt velvidende, at vi både forventer og selv er parate til, at der udvises samfundsøkonomisk ansvarsfølelse hos alle med interesse i dansk forskning.
 
Når det så er sagt, så havde vi naturligvis gerne set, at der blev afsat ekstra midler til at støtte den kliniske forskning. Det var ikke tilfældet i år. Desværre. Men vi vil i sagens natur fortsætte bestræbelserne frem til næste års finanslovsforhandlinger.

m&m

12. november 2009




 Print
DLI DLI MI LIF Uddannelse LIF Udstilling
DNF - Bestil et foredrag IFPMA
Medicademy Medicin.dk Medicinhåndbogen

Lif   |   Lersø Parkallé 101   |   2100 København Ø   |   Tlf. 39 27 60 60   |   Fax 39 27 60 70   |   E-mail: info@lif.dk|   Webmaster: info@lif.dk