Forside
Sitemap Links Kontakt English

Forside

Det mener Lif

Sundhedsforum

Sundhedsforskning

Om Lif

Etik og regler

Presserum

Publikationer

LifTV

Avisen medicin&mening

Tilmelding til medicin&mening /brief

Tilmelding til Lifs nyhedsservice

Opbremsning i sygehusenes medicinudgifter

Selvom der er flere patienter og stigende aktivitet på de danske sygehuse, stiger udgifterne til medicin kun svagt de kommende år. Det forudser Lægemiddelindustriforeningen i sin seneste prognose.


Omsætningen på det danske lægemiddelmarked udgjorde i 2008 ca. 14,9 mia. kr. opgjort i apotekernes indkøbspriser (AIP). Heraf var ca. 9 mia. salg i primærsektoren, hvor 7,8 mia. kr. vedrørte den receptpligtige medicin, mens 1,2 mia. kr. vedrørte håndkøbsmedicin. I 2008 blev der omsat for 5,9 mia. kr. til sygehussektoren opgjort i listepriser. Inklusive rabatter svarer det til en omsætning på 4,7 mia. kr.

»For det samlede lægemiddelmarked voksede omsætningen med 7,9 procent i 2008. I perioden 2009 til 2011 forventer vi, at væksten i det samlede lægemiddelmarked falder til mellem 5,8 og 6,8 procent årligt,« siger økonomisk konsulent Søren Beicker, der er en af penneførerne på seneste prognose fra Lif.

Han forudser, at der vil ske en opbremsning i udgiftsvæksten til hospitalsmedicin.

»I lyset af den aktuelle politiske debat er det især værd at bemærke, at væksten i omsætningen af hospitalslægemidler yderligere falder i de kommende år fra 15,7 procent i 2008 til 8,8 procent i 2010, for så at stige en smule til 9,7 procent i 2011,« fastslår Søren Beicker, og fortsætter:

»Den samlede omsætningsvækst for hele lægemiddelmarkedet er i 2009-2011 blot mellem 5,8 procent og 6,8 procent og dermed, stadig ifølge vore prognoser, betragteligt mindre end de eksempelvis 7,9 procent, som var omsætningsvæksten i 2008.«

Det hænger ifølge den økonomiske konsulent bl.a. sammen med, at Lægemiddelindustri-foreningen har indgået aftaler med sundhedsministeren om at lægge loft over prisudviklingen på lægemidler. Lif har både indgået en prisaftale på apoteksområdet og sygehusområdet, og de sætter ifølge Søren Beicker et markant aftryk på lægemiddelpriserne.

»Aftalerne gør, at priserne på tilskudsberettigede lægemidler i primærsektoren fastholdes uændret i 2009, mens der i aftalen tillades prisstigninger på 2 procent i både 2010 og 2011. For hospitalslægemidler er det aftalt, at listepriserne skal reduceres med 5 procent den 1. januar 2010 i forhold til prisniveauet den 18. maj 2009, mens nye lægemidler som bekendt skal introduceres til et europæisk prisniveau,« slutter Søren Beicker.

Lifs prognose opdateres to gange årligt.

Prognosen kan læses i sin helhed her

m&m

12. november 2009



 Print
DLI DLI MI LIF Uddannelse LIF Udstilling
DNF - Bestil et foredrag IFPMA Mennesker og Medicin
Medicademy Promedicin.dk Minmedicin.dk

Lif   |   Lersø Parkallé 101   |   2100 København Ø   |   Tlf. 39 27 60 60   |   Fax 39 27 60 70   |   E-mail: info@lif.dk|   Webmaster: info@lif.dk