Flere partier vil fremme forebyggelsen
Hver 10. dansker lider af mindst en af de store folkesygdomme, og en skærpet forebyggelsesindsats er blandt flere partiers valgløfter. Men efter Lifs mening er mere motion, flere rygestopkurser og mere kostvejledning ikke nok. Lif anbefaler derfor, at der indføres systematiske helbredstjek.
»I en typisk kommune med 50.000 borgere er der cirka 2.000-3.000 borgere med type 2-diabetes, 2.000 borgere med hjertekarsygdomme, 2.000 borgere med KOL, 2.300 borgere med kræft, 8.000 borgere med muskel-skeletsygdomme og 2.000 borgere med depression,« siger chefkonsulent Helle Rasmussen fra Lif og fortsætter:
»I mange tilfælde kunne disse sygdomme være undgået eller have fået et mindre alvorligt forløb, hvis de var blevet opdaget og behandlet i tide. Derfor er det glædeligt, at mange partier har sat forebyggelse på valgprogrammet til kommunal- og regionsrådsvalgene.«
De fleste partier foreslår mere motion på skoleskemaet, rådgivning om sund kost på skoler og sygehuse samt flere tilbud om rygestop. S og SF har desuden foreslået et sundhedstjek.
»Flere af folkesygdommene kan være svære at opdage, for den enkelte mærker sjældent symptomerne, før det er alvor. Det er derfor man kalder dem ”de stille dræbere”. Og det er derfor nødvendigt med en proaktiv og systematisk opsporingsindsats.«
Helbredstjek til alle over 40
I et omfattende sundhedspolitisk udspil anbefaler Lif derfor, at alle mellem 40 og 60 år tilbydes et forebyggende helbredstjek hvert tredje år.
»Det er i midten af fyrrerne, at helbredskurven knækker. Derfor vil vi med et regelmæssigt helbredstjek fra 40 års-alderen kunne forebygge mange af de store folkesygdomme, der betyder, at mange danskere lever kortere eller har nedsat livskvalitet, forklarer chefkonsulenten.
 Selvom tilbuddet om et regelmæssigt helbredstjek på kort sigt vil give merudgifter i sundhedsvæsenet, viser erfaringer fra det såkaldte Ebeltoftprojekt, at investeringen tjener sig ind igen over en periode på 5-6 år.
»De menneskelige omkostninger i form af sygdom, nedsat livskvalitet, invaliditet og død er enorme. Og de samfundsøkonomiske argumenter for et systematisk helbredstjek står også i kø. WHO anslår, at 50 pct. af alle sygehusindlæggelser i Danmark skyldes folkesygdomme, der kunne have været forebygget. Og Velfærdskommissionen har påpeget, at Danmark har det højeste antal forebyggelige dødsfald i Europa,« slutter Helle Rasmussen
I Lif ser man nu frem til, at forebyggelse og helbredstjek kommer på arbejdsprogrammet i kommuner og regioner efter valget.
Denne artikel bygger på Lægemiddelindustriforeningens sundhedspolitiske udspil ”Helbredstjek som middel til at styrke danskernes sundhed” og på interview med chefkonsulent i Lægemiddelindustriforeningen, Helle Rasmussen.
m&m
12. november 2009
|
Print
