Dansk middellevetid skal op i verdensklassen
Danskerne skal ind på top 10-listen over de lande, der har den højeste middellevetid. Det er et af Lars Løkke Rasmussens mål for Danmark år 2020. medicin&mening/brief har spurgt en førende sundhedsekspert, hvad det vil kræve.
Længe leve danskerne. Faktisk helst 2-4 år længere, end vi lever i dag, hvis det står til statsministeren. I 2007 var danskernes middellevetid 78,4 år. Men i 2020 skal danskernes middellevetid være blandt de 10 højeste i verden. Det var et af de 10 mål for fremtidens Danmark, som Lars Løkke Rasmussen præsenterede på Venstres landsmøde i weekenden.
Fra bundplacering til superliga
Danmark lå i 2007 på en 20.plads ud af de 26 lande på OECD’s liste over middellevealderen. Skal danskernes levetid op i top 10, skal den som minimum op over 80,2 år som i New Zealand. Løkke Rasmussen gav i sin tale ikke konkrete svar på, hvordan danskernes middellevetid kan flyttes fra den nuværende bundplacering og op i superligaen. Men det har medicin&mening/brief bedt en af landets førende eksperter på området om at give et bud på.
Førertrøje i rygning og alkoholforbrug
Knud Juel er forskningsleder ved Statens Institut for Folkesundhed og forsker blandt andet i dødelighed og middellevetid. Han tvivler på, at ambitionen om at hæve middellevealderen til en plads i top 10 på 10 år er realistisk. Der skal, påpeger han, drastiske midler i brug, for at det batter.
»Danskerne har en førertrøje i rygning og alkoholforbrug. Man kan henføre rigtig mange dødsfald til vores livsstil, først og fremmest rygning. Men man vil jo ikke sætte priserne på tobak op, for så kører trailerne sydpå, og man vil ikke rigtig skærpe eller håndhæve rygereglerne,« udtaler Knud Juel og tilføjer:
»En anden mulighed for at nå målet er, at landene foran os ikke forbedrer sig frem mod 2020«
Til kamp mod de stille dræbere
I Lægemiddelindustriforeningen er der ros fra koncernchef Ida Sofie Jensen til Venstres udspil.
»Det er positivt, at statsminsiteren vil sætte ind for at forhøje middellevealderen. Første skridt er opstillingen af ambitiøse og målbare succeskriterier. Øget middellevetid er selvsagt en forudsætning for, at vi har en stor og velfungerende arbejdsstyrke. Men det er lige så vigtigt at sætte fokus på at forbedre folkesundheden og dermed livskvaliteten,« udtaler Ida Sofie Jensen.
Koncernchefen giver derfor et klart bud på, hvordan middellevetiden og folkesundheden kan forbedres væsentligt. Kodeordet er forebyggelse.
»Ingen danskere skal leve kortere eller have nedsat livskvalitet på grund af sygdomme, der kan forebygges og behandles. Det burde være en selvfølge. Men ikke desto mindre lider mange danskere i dag af sygdomme, som er årsag til kortere levetid og ringere livskvalitet, fordi vi ikke er gode nok til at opspore og forbygge dem. Derfor anbefaler vi, at alle personer mellem 40 og 60 år får et helbredstjek hvert tredje år.«
Ida Sofie Jensen peger bl.a. på forhøjet blodtryk, som hvert år er årsag til over 2.000 dødsfald, og som kan forårsage blodpropper i hjerne og hjerte, hjerneblødning, hjertesvigt, nyresvigt og blindhed. Det til trods for, at sygdommen relativt let kan opspores ved et helbredstjek.
Denne artikel bygger på statsminister Lars Løkke Rasmussens tale ved Venstres landsmøde november 2009, på tal fra OECD og på interview med forskningsleder Knud Juel, SIF, og koncernchef Ida Sofie Jensen, Lif.
Læs hele Lifs udspil om helbredstjek
Print
