Forside
Sitemap Links Kontakt English

Forside

Det mener Lif

Sundhedsforum

Sundhedsforskning

Om Lif

Etik og regler

Presserum

Statistik

Publikationer

LifTV

Avisen medicin&mening

Tilmelding til medicin&mening /brief

Tilmelding til Lifs nyhedsservice

Ulige.dk

Man skulle være hjertepatient i Albertslund

Hver tredje hjertepatient i Fredensborg Kommune genindlægges. I Albertslund er det under hver 10. udskrevne hjertepatient, der skal tilbage til sygehuset. Det viser en ny opgørelse som medicin&mening har fået fra Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse.

Ringe eller manglende opfølgning på hjertepatienter efter endt udskrivning betyder ofte, at patienten genindlægges. For sundhedsvæsenet er det en unødvendig omkostning, og for patienter og pårørende betyder genindlæggelserne store gener og tab af livskvalitet.
 
En gennemgang af genindlæggelserne af patienter udskrevet efter behandling for hjertesvigt på landets hospitaler viser store forskelle imellem de enkelte kommuner, også imellem kommuner inden for samme region. I Albertslund er det kun 9,1 procent af hjertepatienterne, der genindlægges, mens det er 29, 1 procent, eller over tre gange så mange, af de udskrevne hjertepatienter i Fredensborg Kommune, som bliver genindlagt. Opgørelserne er køns- og aldersstandardiserede.

Tallene taler deres eget tydelige sprog. Der er markante problemer med de patienter, som falder imellem de to sektorer, henholdsvis sygehussektoren og den primære sektor,« siger cheføkonom Jørgen Clausen fra Lif og




fortsætter: »Problemet kan ligge flere steder. Det kan være de praktiserende læger, som nogle steder i landet ikke er gode nok til at følge op på patientbehandlingen. Uanset hvad, er der en udfordring for Sundhedsstyrelsen i at reducere antallet af genindlæggelser.«

I forbindelse med dette års finanslovsaftale blev det besluttet, at Sundhedsstyrelsen skal nedsætte et udvalg, som kan analysere ”best practice” i håndteringen af medicinske patienter, som også patienter med hjertesvigt hører under.

»De eksperter, som Lif, Dagens Medicin og Ældre Sagen havde samlet til en konference for eksperter i september, anbefalede netop, at Sundhedsstyrelsen skulle nedsætte et sådant udvalg. Nu er skridtet taget, og det er meget tilfredsstillende, og derfor vil vi naturligvis følge arbejdet i Sundhedsstyrelsen,« fastslår Jørgen Clausen.

Tabeller: Genindlæggelser (i procent) efter hjertesvigt:

Se tabel over kommunerne i Region Hovedstaden
Se tabel over kommunerne i Region Sjælland
Se tabel over kommunerne i Region Syddanmark
Se tabel over kommunerne i Region Midtjylland
Se tabel over kommunerne i Region Nordjylland

Kilde: Sundhedsstyrelsens statistikbank, Statistikbanken.dk, tabel AED20

Denne artikel bygger på data fra Sundhedsstyrelsens statistikbank, Statistikbanken.dk, tabel AED20, på oplysninger fra Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse og på interview med Jørgen Clausen, cheføkonom i Lif.

m&m

27. november 2009




 Print
DLI DLI MI LIF Uddannelse LIF Udstilling
DNF - Bestil et foredrag IFPMA
Medicademy Medicin.dk Medicinhåndbogen

Lif   |   Lersø Parkallé 101   |   2100 København Ø   |   Tlf. 39 27 60 60   |   Fax 39 27 60 70   |   E-mail: info@lif.dk|   Webmaster: info@lif.dk