På barrikaderne for patienternes skyld
I en ny debatbog tager erfarne fagfolk temperaturen på det danske sundhedsvæsen. Bogen er et opråb til beslutningstagere og ansvarlige politikere om, at hovsaløsninger og feberredninger ikke er vejen frem, når målet er at skabe et sundhedsvæsen i verdensklasse.
16 fagfolk fra det danske sundhedsvæsen går på barrikaderne for patienternes skyld i debatbogen ’Alle disse løfter om et tidssvarende sundhedsvæsen. Debatbog om det danske sundhedsvæsen’. Her stilles der skarpt på, hvordan fejldispositioner i det politisk-administrative system har været medvirkende til dalende kvalitet i det danske sundhedsvæsen, og hvordan patientkontakt er sat i baggrunden til fordel for mere bureaukratisk papirnusseri.
Bureaukratiet har taget overhånd
Det er netop bureaukratisering og djøfiseringen, som overlæge, ph.d. og medforfatter Claus Moe definerer som nogle af de alvorligste fejlslagne prioriteringer i forsøget på at udvikle og modernisere det danske sundhedssystem.
»Den tid, som anvendes på diverse mødeaktiviteter, er tiltaget i en sådan grad, at det må overvejes, om den står mål med nytteværdien i patientbehandlingen. Det er møder om f.eks. metoder, arbejdsgange, […] omstruktureringer, kvalitetssikring, akkreditering, holdninger og meget mere. Al den tid, som anvendes til den slags foreteelser, tages fra den direkte patientkontakt. En del af de nævnte aktiviteter er selvfølgelig iværksat for at forbedre vilkårene for patienterne, men bureaukratiet har taget overhånd,« mener overlæge, ph.d. Claus Moe og fortsætter:
»Kravene til dokumentation og dataregistrering er vokset i en sådan grad, at sundhedspersonalet er ved at drukne, og det tager tid fra patienterne. Pointen er altså, at det ikke nytter noget, at patienterne ligger og bliver dårlige eller dør, alt imens sygeplejersken prioriterer sin tid forkert ved at begynde sin vagt med at koncentrere sig om dokumentationen frem for det kliniske overblik.«
Nej tak til A- og B-hold
Privathospitaler og sundhedsforsikringer har længe været et hedt diskussionsemne på den sundhedspolitiske dagsorden. Claus Moe bringer også emnet på bane i sit bidrag til den nye debatbog.
»Udviklingen i Danmark går i samme retning som i den øvrige del af den vestlige verden med en støt stigende andel af hospitalsbudgettet placeret i privat regi. De fleste politiske partier går faktisk ind for, at en tiltagende del finansieres gennem privattegnede sygeforsikringer. Det er unødvendigt og et fordyrende led i behandlingen, at forsikringsselskaber tjener penge på, at vi bliver syge,« lyder det fra Claus Moe, og han fortsætter:
»Med sundhedsforsikringer, som er tegnet af hver enkelt borger, maksimeres egoismen eller det såkaldte pligtetiske argument om menneskenes ret til selvbestemmelse. Tankegangen er, at vi først og fremmest skal sørge for os selv, eller “enhver er sin egen lykkes smed!” Så kan det være lige meget med naboen, vennerne, kollegerne og alle de andre. Herved tilsidesættes det nytteetiske argument, nemlig det at vi alle har en moralsk forpligtelse via skatten til at hjælpe hinanden i at opnå lige muligheder for valg af behandling.«
Ifølge Claus Moe betyder denne udvikling, at den skandinaviske velfærdsmodel sættes over styr, og det medfører samtidig dannelse af sundhedsmæssige A- og B-hold, som strider mod lægeløftet.
»Vi har hidtil været enige om det principielt rigtige i, at alle mennesker, som det i øvrigt også fremgår af lægeløftet, rige som fattige bør have lige ret til samme behandling ved sygdom,« fastslår Moe.
Visioner for sundhedsvæsenet
Det kræver vilje og benhårde prioriteringer at få det danske sundhedsvæsen tilbage på ret køl. Det er dog ikke umuligt, lyder det fra Claus Moe, som påpeger, at et rigt samfund som det danske bør have kapacitet til at tilføre området flere økonomiske ressourcer. Derudover kræver det et stærkt tværfagligt samarbejde samt en afbureaukratisering, så patienten igen kommer tilbage i fokus.
»En afgørende forudsætning for, at det kan lade sig gøre, er, at befolkningen vælger politikere, der forstår problemstillingen til bunds, altså det aspekt, at det er bedre at handle ud fra en argumentation, der er nytteetisk, frem for en der er pligtetisk. Styreformen af de offentlige hospitaler bør ganske ændres i retning af afpolitisering, så beslutninger vedrørende den direkte patientbehandling tages med afsæt i medicinsk evidensbaseret viden frem for i politiske holdninger. Der er i det hele taget brug for en afbureaukratisering, så der bliver mere tid til patienterne,« siger Claus Moe og slutter:
»De for patienterne bedst mulige behandlingsresultater opnås ved, at de forskellige faggrupper arbejder tværfagligt, hvor hver faggruppe bidrager med deres viden til et samlet hele, hvor patienten hele tiden holdes i fokus.«
Debatbogen ’Alle disse løfter om et tidssvarende sundhedsvæsen. En debatbog om de danske sygehuse’ udkommer ultimo januar 2010 på forlaget Vandkunsten. Bogen er skrevet af 16 fagfolk fra det danske sundhedsvæsen og redigeret af Torben Ishøj.
m&m
18. januar 2010
|
Print
