Medicinudgifterne frikendes

Regionerne advarer om væsentlige budgetoverskridelser og giver medicinudgifterne skylden. Ny beregning tilbageviser regionernes påstand.

Et årligt budget på 86 mia. er ikke nok for regionerne til at drive sundhedsvæsenet. Selvom regnskaberne for 2009 endnu ikke foreligger, påpeger regionerne i et nyt notat, at der må forventes en overskridelse på 1 mia. kroner.

Regionerne giver øgede udgifter til praksissektoren og stigende medicinudgifter skylden. Den skyld er Lægemiddelindustriforeningen ikke parate til at påtage sig, og i en henvendelse til Folketingets Sundhedsudvalg tilbagevises påstanden.

»Det er ganske enkelt ikke korrekt, når regionerne fremfører, at det er stigende medicinudgifter, som ”driver” stigningen i sundhedsudgifterne. Væksten i regionernes udgifter til medicin udgjorde blot 2 procent i 2009 og var dermed betydeligt mindre end væksten i regionernes samlede sundhedsudgifter, der udgjorde 6 pct.,« fastslår specialkonsulent Søren Beicker fra Lif.

Prisloft på medicin
Søren Beicker påpeger, at Lifs medlemmer har indgået to væsentlige prisloftsaftaler med Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse. Den ene aftale lægger et loft over priserne på apoteksområdet, mens den anden prisloftsaftale omfatter medicin til sygehusområdet. Aftalen på sygehusområdet betyder endvidere, at priserne pr. 1. januar 2010 er nedsat med yderligere 5 procent.

»Faktisk er udgifterne til medicin i apotekssektoren faldet med 6,3 procent i de første 9 måneder af 2009 i forhold til 2008, og ser man samlet på regionernes udgifter til medicin, altså medicin til både apoteks- og sygehussektoren, så er der tale om en stigning på blot 2 procent,« siger specialkonsulenten.

Henvendelse til Folketingets Sundhedsudvalg
Regionernes påstand har fået Lægemiddelindustriforeningen til at rette henvendelse til Folketingets Sundhedsudvalg.

»Økonomiforhandlingerne mellem regionerne og regeringen er så småt ved at gå i gang, og der er ingen tvivl om, at sundhedsområdet er en udfordring for regionerne. Det kræver væsentlige økonomiske ressourcer at drive et kvalitetsorienteret sundhedsvæsen. De midler skal regionerne tilvejebringe gennem forhandlinger med Finansministeriet. Det har vi stor sympati for, men forhandlingerne skal ske på et redeligt grundlag, og derfor påpeger vi, at det er forkert at give udgifterne til medicin skylden for budgetoverskridelsen,« slutter Søren Beicker.

Den endelige aftale mellem regionerne og regeringen ventes at foreligge før sommerferien.
 

*Opgørelsen for 2009 inkluderer det merforbrug på 1. mia.kr. i 2009, som omtales i Danske Regioners notatet og artiklen i Jyllands-Posten.

** Deflationsfaktorerne er baseret på Danske Regioners "oversigt over pris- og lønudviklinger samt fremskrivningsfaktorer på forskellige udgiftsområder fra 1988 - 2010". Deflationsfaktorerne er fra 2010 til 2009 2,7 pct., fra 2009 til 2008 3,5 pct. og fra 2008 til 2007 2,4 pct.

*** Lægemiddelstyrelsen har endnu ikke offentliggjort regionernes udgifter til sygesikringsmedicin for 4. kvartal 2009. Udgifterne er i tabellen opgjort til 6.834 mio.kr. svarende til det skøn, der blev lagt til grund ved økonomiaftalen (juni 2009). Dette svarer til en reduktion i udgifterne til sygesikringsmedicin på 5 pct. Af Lægemiddelstyrelsens regnskabsopgørelse for de første 3 kvartaler af 2009 fremgår det, at udgifterne reelt er faldet med 6,3 pct. Der er således tale om et meget konservativt skøn over udgiftsreduktionen for 2009.

Se Lægemiddelindustriforeningens henvendelse til Folketingets Sundhedsudvalg her.
 

m&m

12. februar 2010