Forside
Sitemap Links Kontakt English

Forside

Det mener Lif

Sundhedsforum

Sundhedsforskning

Om Lif

Etik og regler

Presserum

Publikationer

LifTV

Avisen medicin&mening

Tilmelding til medicin&mening /brief

Tilmelding til Lifs nyhedsservice

Rygestop har social slagside


Stadigt flere danskere skodder cigaretterne. Særligt i januar eksploderer forbruget af receptpligtig rygestop-medicin, viser ny opgørelse fra Lif. Her glæder man sig over faldet i antallet af rygere, men advarer samtidig om den sociale slagside ved rygning og rygestop.
 


Danskerne skodder i stigende grad cigaretterne. I 2009 var omkring 23 procent af danskerne rygere, viser en ny undersøgelse blandt 5.000 danskere, som Sundheds-styrelsen, Hjerteforeningen, Danmarks Lungeforening og Kræftens Bekæmpelse har foretaget.

Og mange flere rygere drømmer efter alt at dømme om at slukke den sidste cigaret. Ifølge undersøgelsen har 68 procent af alle dagligrygere således planer om at holde op med at ryge. Og det ses på salget af receptpligtige rygeafvænningsprodukter.

Interessen for rygestop falder i februar

Særligt i januar, når danskerne vil gøre alvor af nytårsforsættet, eksploderer salget af den receptpligtige rygestop-medicin. Det viser en opgørelse over forbruget de seneste fem år opgjort i definerede døgndoser (DDD betegner en gennemsnitlig døgndosis til en voksen patient), som Lif har foretaget. Men hvert år i februar falder forbruget igen. I oktober måned stiger motivationen for et rygestop blandt danskerne dog typisk igen, viser opgørelsen.


Kilde: DLI MI og Lif

Se stor version af grafen. (Åbner i nyt vindue)

»Det er glædeligt, at stadigt flere vælger at kvitte cigaretterne. Det gavner ikke kun den enkeltes sundhed og livskvalitet. Det er også positivt for samfundsøkonomien, for rygning koster Danmark over 30 milliarder kroner årligt. Rygning er årsag til 149.000 hospitalsindlæggelser, 2,8 millioner ekstra fraværsdage og 4.900 tilfælde af førtidspension hvert år,« oplyser chefkonsulent Helle Rasmussen fra Lif og tilføjer, at 38 danskere hver dag mister livet pga. rygning.

Den sociale slagside

Helle Rasmussen understreger dog, at undersøgelsen fra Sundhedsstyrelsen og patientforeningerne har en social slagside, idet borgere med mellemlange og lange videregående uddannelser er overrepræsenterede i undersøgelsen.

»Det betyder, at den reelle andel af rygere formentlig er noget højere, fordi hyppigheden af rygning er størst blandt personer med kort eller ingen uddannelse.«

Derfor opfordrer Lif nu til, at der gøres en særlig indsats over for denne gruppe af rygere. I et forebyggelsespolitisk udspil anbefaler Lif blandt andet, at man retter fokus på de økonomiske barrierer for et rygestop, som nogle rygere oplever.

»Vi ved, at der er en markant social slagside blandt rygere, og særligt blandt storrygere. For at tilskynde til rygestop, også blandt de socialt dårligst stillede, bør der være medicintilskud til rygestop-medicin,« understreger Helle Rasmussen og henviser til, at man i lande som Sverige, England, Australien og USA giver tilskud til receptpligtig rygestop-medicin.

»Det manglende tilskud til rygestop-medicin i Danmark udgør en økonomisk barriere for effektiv behandling af nikotinafhængighed, som især rammer lavindkomstgrupperne I Danmark. Det er beklageligt, for man ved fra både danske og udenlandske undersøgelser, at en kombination af rådgivning og brug af rygestop-medicin øger rygestopraten,« slutter Helle Rasmussen.

Læs mere om Lægemiddelindustriforeningens forebyggelsespolitiske synspunkter i pjecen ”Initiativer over for rygning”, som findes på www.lif.dk

Denne artikel bygger på monitoreringen af danskernes rygevaner 2009 fra Sundhedsstyrelsen, Hjerteforeningen, Danmarks Lungeforening og Kræftens Bekæmpelse og på en opgørelse, som Lif har foretaget over de receptpligtige rygestop-produkter i definerede døgndoser for de seneste fem år.


m&m


12. februar 2010




 Print
DLI DLI MI LIF Uddannelse LIF Udstilling
DNF - Bestil et foredrag IFPMA Mennesker og Medicin
Medicademy Promedicin.dk Minmedicin.dk

Lif   |   Lersø Parkallé 101   |   2100 København Ø   |   Tlf. 39 27 60 60   |   Fax 39 27 60 70   |   E-mail: info@lif.dk|   Webmaster: info@lif.dk