Forside
Sitemap Links Kontakt English

Forside

Det mener Lif

Sundhedsforum

Sundhedsforskning

Om Lif

Etik og regler

Presserum

Statistik

Publikationer

LifTV

Avisen medicin&mening

Tilmelding til medicin&mening /brief

Tilmelding til Lifs nyhedsservice

Ulige.dk

Stor vækst i lægemiddeleksporten til BRIK-Lande
 
Modsat den generelle tendens for dansk eksport tordner lægemiddeleksporten frem. Tocifrede vækstrater for lægemiddeleksporten til Brasilien, Rusland, Indien og Kina, også kaldet BRIK-landene, vækker opsigt. 

 
Lægemiddeleksportens positive betydning for dansk økonomi stiger yderligere i disse år, og med stigende velstand i nye dele af verden er det ifølge eksperter nødvendigt, at danske eksportvirksomheder går målrettet efter at tilpasse eksportindsatsen til disse vækstmarkeder.
 
Cheføkonom i Dansk Erhverv, Jens Brendstrup, forudsiger i en større artikel i Mandag Morgen den 15. februar, at netop BRIK-landene indenfor en 20-årig periode vil udgøre en endnu større økonomisk magt, som formentlig vil medføre en øget priskonkurrence. Derfor er det ifølge Dansk Erhverv vigtigt, at det danske erhvervsliv bliver i stand til at udnytte de vækstmuligheder, som BRIK-landene tilbyder. Ellers kan Danmark risikere at blive overhalet indenom af de lande, som vi normalt sammenligner os med, og som allerede har fundet nøglen til at begå sig i de fremadstormende vækstmarkeder. 
 
Positive vækstkurver i lægemiddelindustrien
Ser man nærmere på tallene bag på opgørelserne af den samlede eksport, gengivet i Mandag Morgens artikel, ses det tydeligt, at netop lægemiddeleksporten er blandt ”frontrunnerne”.
 
Til trods for, at finanskrisen har skåret kraftigt i erhvervslivets eksport, så har lægemiddelindustrien øget eksport til eksempelvis Kina med over 45 procent i perioden december 2008 til december 2009 i forhold til samme tidsrum året før. Det betyder, at den danske lægemiddelindustri årligt eksporterer for 1,5 mia. kr. til Kina. Den kraftige eksportudvikling til netop Kina har også medført, at det kinesiske marked har avanceret til en 7. plads over Danmarks største eksportmarkeder i 2009.




»Det er glædeligt, at mange lægemiddelvirksomheder har formået at gribe chancen, for det handler om at være med fremme og udnytte de vækstmuligheder, som BRIK-landene giver. Et godt eksempel er netop Kina, som for få år siden slet ikke var i top 10 over Danmarks største eksportmarkeder. Det er ikke usandsynligt, at Kina om et par år er i kommet op i top 5,« vurderer Jørgen Clausen, cheføkonom i Lægemiddelindustriforeningen og fortsætter:
 
»Det er også bemærkelsesværdigt, at Danmark har formået at øge andelen af lægemiddeleksport til andre markeder end de traditionelle i-lande. For netop et land som Kina er selv førende inden for forskning og innovation, og alligevel ses en betydelig vækst i den danske eksportandel dertil,« slutter cheføkonomen.
 
Den danske lægemiddeleksport var i 2009 (dec. 2008 til dec. 2009) på over 43 mia. kroner. Siden 2008 (dec. 2007 til dec. 2008) er eksporten steget med 7,8 procent. Lægemiddeleksporten er i øvrigt den største bidragyder til Danmarks positive handelsbalance.

 
Denne artikel bygger på en artikel i Mandag Morgen den 15. februar 2010 og på et interview med cheføkonom Jørgen Clausen fra Lif.
 

m&m
26. februar 2010




 Print
DLI DLI MI LIF Uddannelse LIF Udstilling
DNF - Bestil et foredrag IFPMA
Medicademy Medicin.dk Medicinhåndbogen

Lif   |   Lersø Parkallé 101   |   2100 København Ø   |   Tlf. 39 27 60 60   |   Fax 39 27 60 70   |   E-mail: info@lif.dk|   Webmaster: info@lif.dk