Erfaren minister i spidsen for super-ministerium
Med genetableringen af "Indenrigs- og Sundhedsministeriet" og udnævnelsen af Bertel Haarder til indenrigs- og sundhedsminister har regeringen fået et super-ministerium og en minister, som er vant til at forfølge mål og resultater. Allerede ved de kommende økonomiforhandlinger med regionerne bør den nye minister slå i bordet.
På tre områder signalerer regeringsrokaden, at regeringen nu for alvor vil søge at opnå visionen om, at den danske middellevetid i 2020 skal være blandt de 10 højeste i verden. For det første er Sundhedsministeriet efter to år og tre måneder på konservative hænder atter tilbage hos det største regeringsparti. For det andet er ministeriets ressort udvidet betydeligt, så det overordnede tilsyn med kommuner og regioner igen er placeret sammen med sundhedsområdet, sådan som det også var tilfældet, da statsminister Lars Løkke Rasmussen selv var indenrigs- og sundhedsminister. Det tredje signal er udnævnelsen af regeringens vel nok mest erfarne kort, Bertel Haarder, som minister.
Skolelæreren kommer
Bertel Haarder har i to omgange været undervisningsminister i V-K ledede regeringer og er blandt andet kendt for sit vedholdende fokus på kvalitet, på opstilling af mål for indlæring og på benchmarking af de danske uddannelsers kvalitet med tilsvarende uddannelser i de lande, vi normalt sammenligner os med.
 Den erfaring giver den nyudnævnte minister et godt afsæt for sit virke i Indenrigs- og Sundhedsministeriet. Her er det især regionernes prioritering, som i de kommende år kræver et vågent blik fra ministeren.
Forårets økonomiforhandlinger bliver første lejlighed til armlægningen med repræsentanterne fra Danske Regioner. Lige nu gælder det om at påvirke dagsordenen i medierne. Og her har regionerne allerede været i gang. Et årligt budget på 86 mia. er ikke nok for regionerne til at drive sundhedsvæsenet, og de taler selv om budgetoverskridelser i størrelsesordenen 1 mia. kroner. Regionerne giver medicinudgifterne skylden, men når man går ned i tallene, ser man, at væksten i regionernes udgifter til medicin udgjorde blot 2 procent i 2009, og dermed betydeligt mindre end væksten i regionernes samlede sundhedsudgifter. At medicinudgifterne ikke længere kan bruges som prügelknabe, skyldes især de to prisloftsaftaler, som Lægemiddelindustriforeningen og Indenrigs- og Sundhedsministeriet har indgået.
Bertel Haarder bør derfor benytte økonomiforhandlingerne til at slå i bordet og kræve fokus på behandlingskvaliteten på regionernes sygehuse. Naturligvis skal regionerne agere økonomisk ansvarligt, og naturligvis bør planlagte budgetoverskridelser ikke accepteres. Det skal regionerne have at vide. Men samtidig gælder, at forbedret behandlingskvalitet og dermed også indfrielse af regeringens levealder-vision ikke opnås, uden at sundhedsvæsenet får tilført flere ressourcer. Når økonomiforhandlingerne nu alligevel foregår i Finansministeriet er det en besked, som passende kan afleveres til finansministeren Claus Hjort Frederiksen ved samme lejlighed. Og hvad angår sidstnævnte, er der formentlig ikke nogen grund til at slå i bordet. Linjen er udstukket af statsministeren. Det er blot at tage fat på målopfyldelsen.
God arbejdslyst.
Ida Sofie Jensen
Koncernchef
m&m
26. februar 2010
|
Print
