Patienter bruger deres medicin forkert

Alt for mange patienter bruger deres medicin forkert. De tager for små eller for store doser, tager den på de forkerte tidspunkter – eller slet ikke. Mindst hver tredje patient tager ikke medicinen som aftalt med lægen. Det er et stort problem for folkesundheden og for samfundsøkonomien, påpeger ekspert.

For nogle skyldes det forglemmelse. For andre er det et bevidst valg. Der er mange forskellige årsager til, at patienter bruger deres medicin forkert, oplyser udviklingschef i Pharmakon, Hanne Herborg: 

»Det kan være utilsigtet, for eksempel fordi man glemmer det, eller har misforstået det. Men det kan også være tilsigtet, for eksempel fordi man ikke får nogen virkning eller får nogle uønskede virkninger.«

Non-komplians kaldes det i fagterminologien, når en patient ikke følger retningslinjerne for brug af lægemidlet. Eksperterne er enige om, at det er et udbredt problem, men ikke om det præcise omfang.

»Det kommer an på, hvordan man definerer det og måler det. Men man har den tommelfingerregel, at en tredjedel bruger medicinen helt korrekt. En tredjedel bruger den absolut ukorrekt. Og en tredjedel ligger der imellem,« forklarer Hanne Herborg.
 

MANGE RECEPTER BLIVER ALDRIG INDLØST

Mellem 6 % og 20 % af patienterne undlader helt at indløse en lægeordineret recept Mellem 30 % og 50 % forskyder eller udelader doser af lægemidlet Mellem 19 % og 28 % undlader at møde op til aftaler Kilde: Antonio Giuffrida and David J Torgerson:  “Should we pay the patient? Review of financial incentives to enhance patient compliance”

Et problem for folkesundheden
En typisk årsag til, at især patienter med kroniske lidelser holde pauser med medicinen, tager mindre doser eller dropper den helt, er, at de opfatter det som negativt at skulle tage medicin og skulle blive ved med det.

Men den forkerte brug af medicinen kan have alvorlige konsekvenser for patienten.

»Der er jo risiko for, at de symptomer eller den sygdom, som man fik medicinen for, fortsætter. At det problem, man havde, ikke bliver løst, og at behandlingen ikke har den tilsigtede effekt. Og det vil sige, at der er en risiko for, at man får et tab af livskvalitet eller funktionsevne,« forklarer udviklingschefen, men understreger samtidig, at det i visse tilfælde kan have en positiv effekt, at patienten opgiver en uhensigtsmæssig behandling – et fænomen, der kaldes ’intelligent non-compliance’.

Spild af ressourcer
Den udbredte non-komplians har ifølge Herborg også konsekvenser for samfundsøkonomien.

»Behandlinger, der ikke virker, fordi de ikke gennemføres korrekt, er jo spild af ressourcer og spild af lægemiddeludgifter. Og det tror jeg, at vi har rigtig meget af. Dertil kommer udgifter til flere indlæggelser som følge af, at en behandling, der skulle forebygge noget, ikke gør det,« siger Hanne Herborg og slutter:

»Jeg kender ikke til, at der findes tal for det i Danmark, men det har konsekvenser, og det er dyrt. Det er et stort problem for folkesundheden, og det er et stort problem for økonomien.«

Hanne Herborg er blandt de eksperter, som deltager i Lifs ekspertmøde om, hvad der har betydning for patienters brug af medicin, den 7. december 2011. Se program og information om tilmelding her.

Læs mere: "Patienter på laveste sociale ydelser dropper deres medicin"

Denne artikel bygger på interview med udviklingschef hos Pharmakon, cand. pharm. Hanne Herborg.

mm/brief

10. november 2011